LivetIKjøbenhavn

209

andre Smaafolk kunde sætte deres Smaaskillinger paa Rente; vi Velhavende havde derimod Intet at gjøre der, vi kunde let finde Brug for de Smaa- summer, vi havde, og tænkte aldrig paa at forrente for et Par Dage vor lille kontante Beholdning. Vi fløj derfor ikke som Bier daglig ud og ind af Ku­ ben i Silkegade, hvor vi jo nu i Tusindevis summe og brumme om den snevre Indgang til »indtægts «- Siden. Ja, hvem skulde have troet i min Ungdom, at man om nogle faa Aar skulde underkaste sig allehaande Besværligheder blot for at blive af med sine overflødige Pengebeholdninger! — Man havde ogsaa da den gamle ærværdige Børs med den un­ derlige stramme Lugt og den store Samling af ku­ riøse Butiker med en alfar Vej igjennem, hvor man uanfægtet af Vejret kunde gaa og beundre Schu- bothes støvede Bøger og Alverdens andre Rariteter. Dengang havde vi Alle noget at bestille paa Bør­ sen, thi iste.detfor den snevre og fedtede Vej langs­ med Kanalen gik vi op ad Rampen, ind igjennem Hvirveldørene i den store Sal, tværs over denne og gjennem alle Butikerne til Bygningens anden Ende. Hvilke uskyldige Tilstande dog! Nu har man nok andet at bruge Børsen til: i dens ene Ende privat­ bankes der jo, i den anden afgjøres vor Skjæbne, om vi idag have tabt eller vundet ‘/ 4 Procent paa vore Telegraf- eller Sporvogns- eller Sukker-Aktier, thi nu have vi jo Alle Aktier, nu spekulere vi jo Alle! Hvo kan modstaa Lysten til at faa 14% af 14