LivetIKjøbenhavn

20

stille. Tobaksudsalgene vare uden nogen Tiltræk­ ning, deres bedste Pryd var de store Dørskilte fore­ stillende en Neger eller en Mulat eller en rygende Ma­ tros; Hørkræmmerne, der mest følte sig »oplagt til Bondehandelen«, holdt sig gjerne til Byens Udkan­ ter, de vare kjendelige paa de to opretstaaende Jernstænger og et Par velsnurrede Ruller Hør uden­ for Butiksdøren, der altid baade Sommer og Vinter var aaben og lod En skue ind i et mørkt, smud­ sigt udseende Lokale, fuldt af Sildetønder og Jern, med et stort Rum til Salt i Baggrunden; et lille Hjørne dannede et Aflukke til Kontor. Og saale- des var det med E t og A lt: den hele Udstyring var tarvelig, den hele Fremtræden simpel og for­ dringsfri. Hvor forandret er dog Alt blevet paa nogle faa Aar! En Byes karakteristiske Præg beroer dog ikke alene paa dens Huses særegne Bygningsstil eller dens Butikers mere eller mindre luxuriøse Udsty­ ring, men nok saa meget paa Livet og Færdselen i dens Gader og Stræder. Ogsaa i denne Henseende har Kjøbenhavn sin Ejendommelighed, som har vex- let med de forskjellige Tider og er en ganske anden nu end for 30—40 Aar siden. Hvor mange nye Fremtoninger har vor livlige Tid ikke frembragt! Se der de om Mandagen saa hvide Bybude af alle mulige Størrelser og Aldere og fysiske og aandelige