LivetIKjøbenhavn

21

Beskaffenheder, se dem i deres Hvile staa paa Hjørnet og i deres travle Virksomhed op og ned ad Gaderne med Pakker paa Armene eller dragende Trækvogne fulde af Kasser og Kister, eller følgende gamle Tanter hjem om Aftenen fra Kasino! Og hvilken Skare af netmalede Smaavogne, udsendte af Bagere, -Øltappere, Mineralvandsfabriker, Kaffebræn­ derier, litografiske Anstalter o. s. v. Og saa denne Vrimmel af Droschker, der synes evig paa Farten, af Sporvogne med og uden Spor, af Omnibusser og alle andre Befordringsmidler. Det er Altsammen Nyheder for den gamle Kjøbenhavner, voxede op af Jorden som Paddehatte. Vi kjendte Intet af det i vor Ungdom og — løjerligt nok — savnede det ikke heller. Man havde ikke saa mange Pakker og Ting at sende omkring, og hvis man havde noget at sende, lod man sit eget Tyende besørge det; var det for svært at bære, maatte man laane Urtekræm­ merens tunge Trillevogn eller lade to Mænd bære det paa en Bærebør, thi Smaavogne til 4 Skilling Timen fandtes ikke. Man tog selv med sig hvad man kjøbte hos Kræmmeren eller lod sin Pige hente det i den store Torvekurv, for dengang havde de stakkels Tjenestepiger da endnu Lov at gaa paa Gaden i deres lovlige Ærinde; deres arrigste Fjen­ der vare de graadige Toldbodhunde, der ikke und- saa sig ved at æde dem op, naar de kunde faa fat paa dem. I hine gode gamle Tider kjøbte hver Familie sit Brød hos nærmeste Bager og denne