LivetIKjøbenhavn

53

kunde vadskes, omsyes og forsynes med friske Baand; om Vinteren aflastes den af en sort, gran eller brun Flajels med en enkelt Blomst; den dækkede baade Kinderne, Issen og Nakken, og dog kunde den hele Herlighed kjabes baade hos Glassing og Schleisner for 5—6 Rd., og endda vare mindst to Vintre. Se, det var akonomiske Tider! De smaa Fadder skjulte sig om Sommeren i et Par Sko eller Brunels Stavler, om Vinteren i et Par tykkere Læ­ derstavler, altid med lave Hæle. Naar vi nu ville gjare et Spring fra de unge Damer til de gamle, — thi dengang kunde selv Damer blive gamle, — saa troer jeg næsten, at man tar sige, at i hine Tider gamle Damer an­ vendte mere paa Pynt og Stads, end unge, og de vare jo i Grunden i deres gode Ret; den Gamle maa sage ved Kunst at erstatte, hvad den Unge har af Naturen. Ældre Damer vare dengang et vel­ komment Bytte for Frisurer og kvindelige Haarkunst- nere. Medens de Unge lo ad disses Kunst, som de ikke trængte til, og man ikke kjendte hele Udstil­ linger i Vinduerne af svulmende Fletninger og Kroiler uden tilsvarende Hoveder, og neppe kjendte end sige hajt og lyt konverserede om falske Flet­ ninger og deres Indmad af Uld, saa sagte den gamle Dame jevnlig Raad og Trast hos Frisaren. Man undsaa sig nemlig dengang ved at bære sit eget lidt graanende Haar tilsyne og vilde da for ingen Pris tillade Nogen at tro, at man var helt