LivetIKjøbenhavn

56

som en g a mm e l Dame, — nutildags ere vi jo alle unge! Gik hun ud at spadsere, bar hun om Som­ meren en net pyntet Straahat og et let Palmeshavl, om Vinteren en mørk Fløjelshat med ægte Fjeder og en lang Silkekaabe med Slag eller Hætte og ofte foret med Foerværk. Det kan saamæn gjerne være, at de gamle Damer dengang vare nok saa forfængelige som de unge og ødte lidt mere paa Pynt end disse! Det er vel umuligt at tale om gamle og unge Damer uden at komme til at tænke paa Kvindens skjønne Kald: Flid og Huslighed, med eet Ord paa Husflid, dog ikke i dette Ords nuværende Forstand, som Ingen synes istand til tilfredsstillende at udtyde, men i dets Betydning som stille Syslen i Hjemmet med at gjøre det daglige Liv hyggeligt og drage Omsorg for, at baade Husets og Famili­ ens Sager holdes i god Orden og trives vel. Man # tør vel nok sige uden nogen Forklejnelse for den nuværende Kvinde, at den svundne Tids Kvinder lagde noget mere Vind paa den Slags Husflid end den nuværende eller i det Mindste vare mere travlt beskjæftigede med de dertil hørende Sysler. Hver Tidsalder har sine særegne Opgaver og sine ejen­ dommelige Fordringer til Livet, og saaledes ogsaa vor Tid. Nutildags tager den dannede og velstaa- ende Mand ved Valget af sin Hustru ikke saa me­ get Hensyn til, om hun kan forestaa hans Hus­ holdning med særlig Dygtighed, som til de Udsigter