LivetIKjøbenhavn

57

hun giver til at kunne være ham en trofast Raad- giverinde og en behagelig Selskaberinde, der kan gjøre hans Hjem hyggeligt for ham selv og tiltræk­ kende for de fælles Venner; han kunde derfor ikke 'engang onske at se hendes Tanker hendragne til Kjokkenet og dets Gjerning eller hendes Hænder i uafladelig travl Bevægelse med at sy og strikke; han holder af at se hende rede og villig til at tale med sig, gaa ud med sig o. s. v. Og vor Tids unge Pige anseer dog ikke sin aandelige Udvikling afsluttet med den tarvelige Skole-Undervisning; der er dog ofte en eller anden Kunst, hun har Talent for og som hun maa offre en hel Del Tid til at øve sig i, og saa maa hun ogsaa skaffe sig den for Legemets Udvikling og Sundhed nødvendige Bevæ­ gelse i fri Luft, og saa endelig har hun jo ogsaa nutildags saa uendelig meget at besørge i Byen og saa mange Adspredelser at deltage i, saa at der ikke kan levnes hende ret megen Tid til huslige Sysler. Forholdene vare noget anderledes for 30—40 Aar siden. Husmoderen selv i den mere velstaaende Borgerklasse og i Embedsklassen deltog personlig langt mere i Husgjerningen end nu, og maatte gjøre det, fordi det laa i hele Tidens Opfattelse og Ret­ ning henimod det Tarvelige. Hun nøjedes ikke alene med at bestemme Middagsmaden og give ud det dertil Fornødne, men hun gik ofte selv ud at gjøre sit Indkjøb paa Torvet, ledsaget af sin Pige

Made with