LivetIKjøbenhavn

59

des Døttre liende, naar de bleve voxne? Nej, ikke meget. Unge Piger holdt ligesaa lidt dengang som nu af den egentlige Husgjerning: at gaa i Kjøkke- net, at stryge, at lappe og reparere, og de havde desuden nok at bestille med deres eget. De skulde øve sig i deres Fortepianospil, de skulde sy deres Linned og Underklæder og strikke deres Strømper, i de skulde med Syjomfruens Hjælp forfærdige deres Kjoler, og saa havde de altid et hvidt fransk Bro­ deri eller et kulørt Stramaj Arbejde, der skulde være færdigt til denne eller hin Fødselsdag og kræ­ vede en hel Del Tid. Der syedes i hin Tid langt mere kulørt Broderi end nu, og de som yndede- smukke Linninger, Manschetter og Kraver o. s. v. maatte selv møjsommelig brodere dem, da slige Sager ikke kunde kjøbes saa nette og billige som nu. Den Gjerning, hvormed den unge Pige afslut­ tede sit Liv i det fædrene Hjem, var at sy sit Ud­ styr. Naar Brylluppet var stillet i Udsigt om et Aar eller to, begyndte hun at udmaale Lagener,' Pudevaar, Haandklæder, Vidskestykker o. s. v. og trolig med de smaa Fingre uden Hjælp af nogen Maskine at sømme disse utallige Stykker foruden alt sit eget Linned baade med Bagsting og Hulsøm og forsyne det Altsammen med de sirligste Navne. Man kunde dengang ikke gaa hen til Goldschmidts og bestille sig sex Dusin af hvert Slags og Lom­ metørklæder med kosteligt broderede Navne; man havde ikke Kaad dertil, og den unge Pige ansaa