LivetIKjøbenhavn

67

ter hans Sigende var noget ganske Fortrinligt. — Kom Børnene kun lidt i Luften, saa kom de dog endnu mindre i Selskab. Ja, man vil nutildags undre sig over at høre, at for 30—40 Aar siden ikke alene de smaa Børn, men selv de større paa 10—15 Aar ikke deltoge i Selskabslivet; de kunde engang imellem faa Lov til at besøge en Yen eller Veninde eller til at bede disse hjem til sig, men det var en hel Fest, naar et Barn nogle faa Gange om Aaret blev bedt ud til et Børneselskab eller en lille Dands. Det gik ikke saaledes Slag i Slag den hele Vinter, ja Sommeren med, som nuomstunder; man havde ikke i en Alder af 10—12 Aar to eller tre Invitationer til samme Dag at vælge imellem, man havde ikke Lister over hvem der skulde bedes to Gange, og hvem kun engang om Vinteren, hvem der skulde bedes til det store Bal og hvem der kunde nøjes med den lille Dands. Og tarveligt var det Hele; de smaa Piger gik eller bleve baarne til Bal i deres hvide Mulls- eller [blomstrede Musse­ lins-Kjoler, som kunde bruges et Par Aar til saa- dan Stads; Musiken var en Cylinderlyre, der kunde spille et vist Antal Stykker; Belysningen Tællelys, der jevnlig maatte pudses; Anretningen bestod af skaaret Smørrebrød og Kage med et Glas afbrændt Vin til; Is. og Sherry bødes ikke een, end sige to Gange rundt til de smaa Herrer og Damer. Se, det var saamæn tarveligt nok, og dog »vare de Alle