LivetIKjøbenhavn

68

glade«, som Frederiksstens-Manden i Dyrehaven al­ tid sluttede sin Lektie. Kjøbenhavnske Forældre vare ogsaa dengang meget omhyggelige for deres Børns Undervisning, og Midlerne, man valgte, vare vel omtrent de samme som nutildags. Moderen glædede sig ved at tage sit lille — sommetider vel altfor lille — Barn paa sit Skjød for at indvie det i Abc’ens Hemmelighe­ der. Man brugte hverken Lyd- eller andre Metho- der, men lod Barnet gjennem -Øjet gjøre Bekjendt- skab med de underlige Tegn, der ogsaa skulde be­ rede det saa megen Sorg og Glæde i Tidernes Løb. De ypperlige illustrerede Abc’er, livor hvert Bogstav ligefra det store »Kykkelihane A« til ø vare ind­ fattede i eller forbundne med et eller andet Billede, der let klæbede sig til Hukommelsen, vare en stor Hjælp baade for Moder og Barn, ligesom de til hvert Bogstav knyttede Disticba beredte begge me­ gen Glæde, men dog kunde det vel neppe undgaaes, at denne undertiden blandedes med lidt Sorg og Graad, naar Stavningen blev altfor indviklet. Saa- snart den første Grundvold for al videnskabelig Ud­ dannelse var vel lagt i Hjemmet, sendte man ofte den lille mandlige eller kvindelige Purk, der nu havde naaet sit sjette eller syvende Aar, hen i en forberedende Pugeskole hos gamle Madam Broch i Klosterstræde eller en anden gammel Jomfru, der fristede Livet ved for en meget billig Penge at meddele de Smaa de første elementære Kund