591177346

L. CHR . A N D E R S E N

J i KØBENHAVNS KLICHE fabrik

EN 4. April 1927 kan F i rm a e t L. C h r . A nd e r s en fejre F o r r e t ­ ningens 50 A a r s Jub ilæum , idet det da e r et ha lv t A a rh u n d r e d e , siden den nuvæ r e n d e Ind eh av e r s Onke l, P eter A ndersen , unde r yde rs t beskedne Fo rho ld begyndte den senere saa b loms trende V irk somh ed i Veste rgade . —Om Fo r re tn ing en s Udv ik ling sammen med den gamle Gades Fo rvand ling i de forløbne 50 A a r hand le r den k o r te Bere tn ing og Illus tra tione rne paa efterfølgende Blade.

EN 4. April 1877 aabnede en forholdsvis ung, bonde fød t Mand ved N avn P eter A ndersen en lille beskeden Fo r r e tn in g med T r æ v a r e r og fo r ske l­ ligt I senk ram , Hu sg e ra ad og T ræ s k o i en Kæ lder i Ve s te rgade N r . 33. De t va r en rigtig Fo r a a r s d ag med G rød e i Lu f ten og alle Tegn paa B lom­ string og F r emd r if t. Solen sk innede ned ov e r My ld e r e t i den gamle Gade, hvo r Købmandsgaa rdenes lave Læ n g e r med Po r tgab og S t en tr app e r og Pakhu sene s lugebesatte Spidsgavle laa i ma le risk U o r d e n Side om Side med Gæ s tg iv e r i e r og fo r­ nemme P a tr ic ie rhu s e langs de smalle F o r t o v e fra G amm e l to rv til F a rv e rg a a rd en s H jø r n e ved Ve s te rvo ld , hvis sidste Res t endnu ikke v a r sløjfet, og h vo r den gamle Mølle endnu stod og malede blaa H imme l ove r G rønn ingen og det ubebyggede Glacis fo ran F rihed s s tø tten . Selv om Solen ikke sk innede d irek te ned i Kæ lde r en paa Gadens Skyggeside, hvo r P e t e r And e r sen havde lejet Loka le , saa lyste den dog paa Genboen s Fa§ade, og Gaden s m un tr e L a rm og Fo r aa r s s t emn ing s trømmed e gennem Kæ lderha lsen og den aabne D ø r ned til ham, hvo r han gik og ind re ttede sig paa F r em t id en . Med Aabn ingen a f denne lille Fo r r e tn in g havde han faaet et s to rt Øn sk e opfyldt, et Ønske , som han altid havde næ r e t —: han vilde handle. Lige fra han som D reng første Gang havde hørt den s p rukn e K lokke bamle ove r sit H ov ed e i Købmandsboden i Kvæ rkeby , havde han ønske t selv engang at faa Butik . L andh and e len s brogede Mangfoldighed og Bøndernes Iigesaa even ty rlige Indkøb havde sat den lille Bonded rengs Fan ta s i i Bevægelse, og

In te re s sen for Hande l havde aldrig sluppet ham siden. En T id forsøgte han ganske vist i sin første Ungdom at afsætte de a f ham selv forfærd igede T ræ s k o i Landsbyen , men d e r kom aldrig nogen rigtig Gang i Fo r r e tn ing en derude . H a n maa tte til København . Ikk e for a t blive Bymenneske , men for at væ r e dér, hvo r Bønde rne køb te rigtig ind. Ik k e for at svigte T ræ s k o e n e i og fo r sig, men for at faa dem solgt, n a a r han havde lavet dem. Og han vilde sælge dem i sin egen Butik. I Ve s te rgade fandt han ikke blot Bu tikken , men ogsaa den J o rdbund , de r va r gunstig for hans Omp lan tn ing . Ves te rgade v a r endnu den Gang me re en Slags Købstad fo r Op lande ts Beboere , end den v a r en Gade i København . Hov ed s tad en —det va r Kongens N y to rv , Slotsholmen, H ø jb ro med Am a g e r to rv og Vimme lskafte t, det Konge­ lige T e a t e r , Rigsdagen og M od ebu tikk e rn e . Men Ve s te rgade ! De t v a r Købstaden, Bøndernes egen Stad —med landlig Hygge og Rod, med Lug t a f Stald <>g K rambod , med hjemlige M a n e r e r og letfattelig Re tska ffenhed i Hande l og Vande l. Og alligevel havde man dé r den festlige F o rn emm e ls e a f at væ r e i selve Kongens København . Skil­ tene i Po r t e n e og N a vn ep la d e rn e paa G ad edø ren e vidnede jo tils trække lig t derom. Højestere tsassessor, Kon fe ren ts r aad og P r o k u r a t o r stod der. Comp to ir og Kgl. Agent. D e r va r alt, hvad man kunde ønske sig a f Syn for Sagn om Kongens og Es trups Resi­ densstad. Prov iso r ie tidens Ube regne lighed satte Sindene i Bevægelse; de r va r Politik og Kandes tøberi i Lu f ten ; d e r v a r Stimmel og T r a v lh e d paa Brostenene . D e r va r H a n ­ delsstemning. Dagen igennem v a r Gaden fuld a f Kø re tø je r og købs laaende Handelsfolk ,

Nysge rr ige og Kunde r. Fu s tag e r og V a reb a lle r rullede ud ove r F o r to v en e eller hæng te dinglende oppe foran Pakhu s en e s Luger. De ve lnæ rede G a a rd s k a r le raab te op, Kuskene skældte, og ,,F ang e rn e “ kap rede de ubeslu tsomme med høje T ilraab . Bodernes smaa V indue r , Kæ lderha lse og T r a p p e r v a r næsten skjult a f a l l e mulige V a r e r , de r flød ud, som om Hu sen e v a r overfyldte . H ø r k r am og Gangk læde r, F ø d e v a r e r og Red skabe r , H u d e r og Vogn læder, T r illebø re og T ræ s k o hang op ad Mu rene , Side om Side med Kobbe rked le r, G ry d e r og Ma r skand ise rsage r . D e r va r et Leben som paa en M a r k e d s ­ plads, hvo r Købe lysten med et Snuptag hjælpes ud ove r Ove rve je lse rne s Stadium. Væ rsgod ! det e r nu og her, d e r handles! I denne fo r tæ ttede H and e ls a tmo s fæ r e voksede P e t e r A nd e r sen s F o r r e tn in g op og blev s to r — støt og s ikk e r t baa r e t frem a f Ind eh av e ren s sunde Omdømme , ihærdige S træb en og aldrig svigtende Flid og Sparsomme lighed . Altid p a r a t til at skafle, hvad Kund e rn e ønskede , altid i Ak tiv ite t og altid hjælpsom, hvaden ten det nu v a r en k o r ­ porlig H a an d s ræ k n in g eller en økonomisk , man bad ham om, blev P e t e r Ande r sen sn a r t popu læ r i Gaden — hv ilke t paa den T id vilde sige det samme som i flere Mils Om k r e d s , h vo r f r a Bønde rne kom. A a r for A a r gik det fremad , A a r for A a r lagde han og hans Hu s t ru , de r troligt bistod ham, lidt Skillinger væk , og A a r for A a r brugte de dem igen — til nye V a r e r , nye Udv ide lse r a f Bedriften. Væ rk s t ed og L ag e r rum kom til, og P akhu s fik han ogsaa. Men han vedblev at væ r e den samme nøjsomme , dygtige og flittige Mand , de r selv passede sin Fo r r e tn in g fra Mo rgen til Aften . „A nd e r s en i

V e s te rg ad e4*— det v a r And e r sen selv. N a a r Bønde rne kom, v a r de sik re paa altid at træffe ham selv og ikke en Hoved s tad skomm is med Fa lbe lade r og Uv idenhed . F ø r s t da P e te r A n d e r s e n fik sin Brode rsøn fra Ringsted at se som 14-aarig Dreng , kom han i T a n k e r om at fæste en Kommis. De t begyndte med, at L a r s Ch ris tian kom paa Besøg i Ju le f e r ien 1882, og saa blev han d e r med det samme. L. C hr . A ndersen havde den L y k k e at a rbe jde sammen med sin Onke l i sam ­ fulde 21 A a r , hvo r e f te r han overtog Fo r r e tn in g en ved Onk len s Død i Begyndelsen a f 1903. A lle rede to A a r efter, i 1905, Hyttede L. Ch r . A nd e r s en fra Kæ lde ren og de øvrige L o k a l e r i N r . 33, de r v a r bleven for knebne , ind i N r . 31. H e r blev han i 6 Aa r , ind­ til F o rho ld en e i de trange Hu se og G a a rd e a t t e r blev for smaa, og han maa tte længere op i Gaden til N r . 29. H a an d i I l a a n d med Udv ik lingen a f F o r r e tn ing en blev faktisk ogsaa Udv ik lingen a f København medv irk end e til denne Omsk iften . De gamle Gaa rde , de r ikke v a r tids sva rende længere, blev e f te rh aand en køb t og n ed r ev e t a f s tore F i r ­ m a e r og Byggekonsortier, de r rejste mode rne Lager- og Væ rk s t ed sbygn ing e r paa de gamle R ønn e r s Plads i Gaa rdene . U nd e r tid en gik de r en tre-lire S ty k k e r ad Gangen , saa ingen ved, om ikke L. Ch r . And e r sen vilde væ r e bleven skubbe t helt ud a f den gamle Ves te rgade , hvis han ikke i T ide havde faaet H a an d i H a n k e med. And e r sen og V e s te rg ad e hø r te sammen fra Begyndelsen, det skulde de blive ved med, og han blev d e r fo r nødt til at væ rn e sin Jo rd . Tilfældet kom ham til Hjælp . N r . 19 stod fo r P'ald

i 1917 —og han køb te E jendomm en . E f t e r end t Ombygn ing a f Baghuse t og R e s tau re r ing a f Fagaden flyttedes Fo r r e tn in g en saa havde det gamle, kend te F i rm a i 1921 ind i N r . 19. Endelig funde t blivende Sted i den gamle

Gade . Men Udviklingen id e t gaaet at sæ tte Spor i F o r v a r slaaet me re ov e r i og d r iv e r nu en omfat denne B ranche med og i P rov in se rne . De dog stadig, jævnsides fo rre tn ingen , i den i N r . 19. Mod e rn e n ingsme toder tiltrods ikke svigtet sin Op rin tionen fra hans Onke ls delen drives endnu i Kæl væ rk s t ed e t e r bleven til en h a r den n uvæ r end e Ind eh av e r som den gamle v a r det. De 45 Aa r , og med denne Fo r re tn ing , h a r gjort

Yd re havde he ller ikke und- re tn ingens K a r ak t e r . Den I s enk ram end oprindelig, tende en gros Hande l i Købmænd paa Lande t ta ilhandelen bestaar med Køkk enud s ty r s ­ k end te høje Stuebu tik F r em s k r i d t og F o r r e t ­ h a r L. Gh r. Ande rsen delse saa lidt som Trad i- første T id : T ræ v a r e h a n - de ren , men Tøffelmager- T ræ s k o f a b r ik .T id en s Krav altid væ r e t lydhø r for, saavel som L. Gh r. And e r sen h a r levet i ham til Bindeleddet mellem Fo r tid

Firmaets Indehaver L. GHR. A N D E R S E N

og Nu tid —F o rm id l e r e n a f gammeldags, solid H a n ­ delsdygtighed og mode rne Fo r re tn ing sp r inc ipe r , som han iøvrigt nu søger at indpode F r em t id en gennem sin unge Søn, de r siden 1925 h a r væ r e t Læ rling i Bedriften . L. Gh r. And e r sen h a r ikke alene bev a r e t sin Person ligheds Oprinde lighed , men ogsaa F o r r e tn ing en s særlige P ræ g og specielle Egen ­ skabe r, de r fra først a f brag te H e ld e t og Popu la r i­ te ten . E ndnu hedde r det ,,Hos A nd e r s e n i Vester- gade“ , naa r nogen spørger, hvo r man skal linde de Ting, som ,,sn a r t ikke laves m e r e “ . A nd e r s en i Vestergade e r ikke ba re en tilfældig I s enk ræmm e r , det e r den A nd e r sen , de r saa at sige altid h a r væ r e t der. Og Manden selv —som det hed i gamle Dage — han e r nu som før personlig at finde i sin F o r r e t ­ ning — omend han nu e r omgivet af adskillige Meda rbe jde re . Som det e r gaaet den gamle Fo r re tn ing , e r det ogsaa gaaet den gamle Ve s te rgade i de forløbne ha lv treds inds tyve A a r — den h a r skiftet Ud seende

F I R M A E T S E J E N D O M , V E S T E R G A D E 19

uden egentlig at have skiftet K a r ak t e r . Bønde rvognene og S ta ldka rlene e r fo r svundne sam ­ men med de fleste a f de gamle B ind ingsværkshuse i Baggaardene, Rod e r ie t e r e r s ta tte t a f ve lo rdnede Va re lag re , Ma rkedsp ladsen e r fo rvand le t til en mode rne Hande lsgade i vStorstaden København . Men Hande lss temn ingen e r den samme. G enn em hele den mode rne Tumm e l a f La s tau tomob ile r, M o to rkø r e tø je r , C y k le r og T ræ kvogn e , de r Dagen igennem fy lde r Veste rgades trange Passage fra G amme lto rv til Raadhusp ladsen , ton e r endnu bestandig den samme mun tr e , f r em sk r id ts s ik re og ar- bejdsglade Sang, som den, de r lød ned i Kæ lderen til P e t e r And e r sen fo r ha lv treds A a r siden. T o n e n e r den samme, kun T em p o e t e r et andet. De t e r L. Ch r . Ande r sen s Fo r tjenes te , at han h a r fo rstaae t at holde T r i t med dette stadigt øgede T empo — endda han ikke h a r svigtet T ræ s k o e n e .

BØRGE ANDERSEN

J JØRGENSEN S. CO. (IVAR JANTZEN)

-