Musikforeningens_1

94 — Privatkapeller — kuncle komme ind i Kapellet og opnaa at nyde den kongelige Gage af tre, fire hundrede Rdl. om Aaret eller lidt mere. For en ind­ født Musiker hørte det næsten til Umulighederne, i alt Fald bleve de bedre lønnede Pladser som oftest bortgivne til Udlændinge. Det samme gjaldt med Piensyn til de militære Musikkorpser. Ved en militær Koncert i 1811 lagde man Mærke til, „at det hele Mu­ sikpersonale var alle Danske“. Det var endnu paa den Tid noget ganske usædvanligt. Naar en ung Mand havde været saa letsindig at vælge Musiken til sin Levevej, maatte han derfor, hvis han ikke som Klaverspil­ lerne Palchau og Sabelon foretrak at gaa til Udlandet for at skabe sig en Existens, ofte være glad til, naar det kunde lykkes ham at faa en Plads som Tjener, Skriverkarl, Skovfoged el. lign. og ved Siden deraf Musikus hos en eller anden fornem Herre. Man træffer jævnlig paa Avertissementer i Bladene som følgende, hvori der gives Anvisning paa, „hvor en Musikanter-Svend er, som har Lyst at være Tjener hos et Herskab, som ved sine Domestiqver lader opføre Musik“. Ansøgeren havde sidst tjent hos Stiftamtmand Adeler i Christianssand. Det fremgaar af denne Rubrik i Adresse­ avisens Spalter, at det ogsaa her til Lands ligesom i Tyskland var almindeligt, at rige Folk udenfor Hovedstaden søgte at forskaffe sig et Surrogat for dennes musikalske Nydelser ved at underholde P r i­ v a t k a p e l l e r . Her søges en Tjener, som kan akkomodere, rasere og blæse paa Valdhorn, eller en do., som er vant til at opvarte ved Bordet og tillige forstaar at spille paa Violin; hist tilbyder en god og anselig Person sin Tjeneste med den Anbefaling, at han er skikket saavel til Jagten som Musiken, „hvoraf han adskillige Instrumenter kan traktere“. Som bekjendt var Ambrosius Stub en Tid lang Skriver hos Kammerherre Juel paa Taasinge. Uden Tvivl hørte han tillige som Sanger og Klaverspiller til denne Herremands private Musikkapel. Weyses Morbroder havde konditioneret som Husmusikus hos en adelig Familie, og Oehlenschlågers Fader, der var en Elev af Organist Rosenbaum i Rendsborg, blev i sit 18de Aar Tjener hos Grev Moltke i Kjøbenhavn, hvor han strax maatte begynde at give de unge Gomtesser Undervisning paa Klaver. Hvor meget Talent der er gaaet til Grunde eller har ladet sig skræmme bort fra Musiken ved slige kummerlige og Kunsten ned­ værdigende Forhold, er ikke godt at vide. Selv de mest frem­ ragende Begavelser havde Savn og Næringssorger at kæmpe med. Om Ivunzen gik det Sagn, at han under sit første Ophold i Kjøben-