Musikforeningens_1

— Sangere — 201 i det foregaaende som engagerede ved Privatkoncerterne, optraadte ogsaa offentlig i Aaret 1781 . Som de sidste mandlige Sopransan­ gere, man her fik at høre, kan nævnes C a lc a g n i, der koncerterede her i 1785 sammen med Tenoristen P e r e z , og C a r lo B a r b e r i n i , der optraadte det følgende Aar, en Sanger, hvis Arrogance skal have været betydelig større end hans Talent og som derfor næppe behagede. Derimod gjorde en Mad. A m a t i i Aarene 1799 og 1800 en Del Lykke, skjønt Kritiken mente, at hun ikke kunde komme højere end i anden Klasse. Blandt de ikke-italienske Sangkunstnere var Svenskeren K a r s t e n , der i 1784 gav en Koncert paa det kgl. Theater, uden Tvivl en af de betydeligste. Ligeledes hørte Englænder- inden Mad. P io m e r - S a l v i n i ( 1797 ) til de mere fremragende. Hun sang efter Schiønnings Mening overmaade vel. „Ingen her kunde saaledes tvinge Tonerne og med en saadan Kunst slaa dem sammen. Jeg erindrer ikke en Gang at have hørt nogen italiensk Sangerinde, der var hendes Mester i det. Men det var liden Grace og Ind­ tagenhed, hun var lille og tyk &c og havde ikke Italienerindernes skjønne Manierer“. Hvilken Nationalitet de end tilhørte, bestod Sangvirtuosernes Repertoire næsten udelukkende af italiensk Musik. Medens Instrumental-Virtuoserne oftest spillede Koncerter af egen Komposition, foredroge deres syngende Kollegaer gjerne Arier af yndede italienske Operaer. Det sædvanlige var, at de tilrejsende Virtuoser strax ved deres Ankomst søgte at faa Adgang til at lade sig høre ved Hoffet. Det kunde ikke gaa an først at spille offentlig, og desuden var deres Optræden for de høje Herskaber den bedste Reklame overfor Pu­ blikum. Som oftest fik de derefter Tilladelse til at benytte det kgl. Theater til en eller et Par Koncerter for egen Regning. De musi­ kalske Selskaber indførte en lignende Praxis, saa at de fremmede Kunstnere for at faa Salen til en offentlig Koncert først maatte med­ virke i de ugentlige Koncerter. Jævnlig fik de ogsaa Foræringer. Kontrabassisten Kåmpfer, „en overordentlig fin og artig Mand“, som forstod at gjøre sig yndet i Klubberne ved sit joviale Væsen, mod­ tog, da han forlod Kjøbenhavn, af det harmoniske Selskab en Ring- til 40 Rdl., af Kongens Klub 50 Rdl. i Guld og af Drejers Klub en Berlok af 40 Rdl.s Værdi. Hoffets Presenter til Virtuoserne og Vir­ tuosinderne bestod for det meste af Gulddaaser, Ure el. lign.