Musikforeningens_1

— Virtuosdyrkelsen — 205 Gjenstanden for Samtale i hver dannet Familiekreds“. Hotellet — la diva var med en Suite af 8 Personer taget ind i Hotel Royal — bestormedes af Beaumonden, de forunderligste Anekdoter kom i Omløb. „Særdeles vel underrettede vidste at fortælle, hvorledes hun havde fordrevet Tiden paa sine Værelser, hvorledes disse ere møblerede, hvilken Levemaade hun fører, paa hvad Maade hun spiser, drikker og sover“, kort sagt „utallige af disse Smaatræk, som Nyfigenheden nu griber med saa meget des mere utilbage­ holden Begjærlighed, siden enhver Person, der gjør Fordring paa Dannelse, af de Walter Scottske Romaner er bleven overbevist om, hvor væsentlig fornødne alle deslige Smaatræk og Stafferinger ere til en Karakterskildring comme il faut“ . Angelica Catalani sang første Gang paa Hoftheatret for Konge­ huset og Hoffet den 15 . Decbr. 1827 . Til hendes første offentlige Koncert, paa det kgl. Theater Søndagen den 23 . s. M., vare alle Logerne og næsten alle de øvrige Pladser allerede optagne, for­ inden nogen endnu vid ste, hvad de skulde koste. Det var derfor ikke saa underligt, at Priserne til de første Koncerter bleve skruede op til en fabelagtig H øjde, saaledes at f. Ex. en Parterrebillet kostede det sexdobbelte af ordinær Theaterpris, hvilket gav „Kjøben- havnspostens“ Satyrikus Anledning til den vellykkede Spydighed, at enhver Kjøbenhavner ikke uden en vis Følelse af Nationalstolthed vilde bemærke, at Prisen for at høre Catalani i Kjøbenhavn var henved det dobbelte af, hvad den nylig havde været for at høre hende i Stockholm. Begejstringen var uhyre. Allerede naar hun funklende af Diamanter viste sig ved Sibonis Haand, imponeredes man ved Synet af hendes Personlighed, der trods de 48 Aar endnu „bar Skjønhedens umiskjendelige Præg“. Og saa denne mægtige Stemme, „-en af de største og vældigste, der nogensinde have lyd t“, og den forvovne Kunstfærdighed, hvormed hun i Passager og hals­ brækkende Spring overlod sig til alle et yppigt Kunstnerlunes bril­ lante og fantastiske Kapricer! Efter de to første Koncerter dalede imidlertid Begejstringen — og Priserne. Kritiken meldte sig. Stem­ men havde ikke „den Sølverklang, der i sin Tid tonede fra Mad. Frydendahls Læber“. I Højden overskred den ikke det tostrøgne h, og selv denne Tone var noget skrigende. Medens hendes Porta- mento var fortræffeligt og „af en brillant Virkning“, hendes Decre- scendo, „hvor hun lader Tonen hendø, uden at man mærker, hvoi den afbrydes“ , beundringsværdigt, hendes Passager med halv Stemme fuldendte, vare derimod Passagerne med fuld Stemme