Musikforeningens_1

208

— Pianisternes Tid begynder —

( 1801 ), en af Veteranerne fra den Gustavianske Tid, og I s a a k A lb e r t B e r g , der kom til Kjøbenhavn for at studere under Si- boni, og hvis bløde, bøjelige Tenor i Aarene 1826 — 1827 , efter at der var gjort Indskrænkning i Theatersangernes Adgang til at assi­ stere ved Koncerter, kom det offentlige Koncertvæsen til god Nytte, samt de tyske Tenorsangere G er s t a c k e r ( 1817 ) og S t u m er ( 1826 ) og Bassisten F i s c h e r ( 1817 ). Baade Fischer og Gerståcker vare fortrinsvis dramatiske Sangere og optraadte tildels i Kostume, Gerståcker i Scener af „Røverborgen“ og Paérs „Sargino“, Fischer som Osmin i „Bortførelsen“. Den sidste foredrog bl. a. en stor, ganske ny og for ham komponeret Scene og Arie af „Røverborgen“. De lode sig ogsaa begge høre som Romancesangere. Interessantest var rnaaske Gerståcker, som paa sin anden Koncert den 11 . Juni 1817 i det harmoniske Selskabs Sal udførte Beethovens „Adelaide“ — med Orkesterakkompagnement af Schwencke — og Baggesens Serenade, komponeret af Weber. Stumer, „Jægerbrudens“ første Max, blev især berømt i Tyskland for sin Udførelse af Evan­ gelistens Parti i Bachs Matthæus-Passion. Blandt Instrumental- Virtuoserne begynde Pianisterne at træde frem i Forgrunden. Betegnende for denne Pianoteknikens første Udviklingsperiode er det forholdsvis betydelige Antal ganske unge Pianister, som vi støde paa , ogsaa blandt de rejsende Virtuoser. Et af de mest opsigtvækkende Fænomener var den „som musikalsk Improvisator bekjendte“ llaa rig e T h e o d o r S t e in fra Altona, som første Gang optraadte i Kjøbenhavn 1830 . Mindre forbavsende, men sundere og solidere udviklet var den 13 aarige L o u is e D a v id , Violinisten Ferdinand Davids Søster, der koncerterede her i 1825 sammen med Broderen, den senere berømte Koncertmester ved Gewandhaus-Koncerterne i Leipzig, og atter gæstede Kjøbenhavn i 1833 som Mad. D u l c k e n , en af sin Tids fortrinligste Pianistinder. Ogsaa R u d o l f W illm e r s var endnu kun et Barn, da han gav sin første Koncert her i Kjøbenhavn ( 1834 ). Ganske kuriøst er det at lægge Mærke til, at det var saadanne ungdommelige Virtuoser, som indførte Beethovens Koncerter i vort offentlige Musikliv. De fortjene alene af denne Grund at nævnes: C h a r le s D e t r o i t fra Berlin ( 1807 ) og F r i e d e r i k e V e l t h e im ( 1811 ). Det var i det hele tilrejsende tyske Kunstnere, som banede Vejen her for de Beethovenske Klaverværker. En Pianist fra Lybæk, G o p e l , intro­ ducerede saaledes Kvintetten Op. 16 ( 1807 ). I 1816 opførte C a r l M u h le n f e ld t fra Brunsvig for første Gang Korfantasien.