Musikforeningens_1

— Anna Mildei1 — 207 en stor Del af det forsamlede Publikum“. Det stødte dog, at hun heller ikke her kunde afholde sig fra smagløse Forsiringer. „Den paa Ordet „God“ anbragte Maner var lige saa upassende som Trillen paa Ordet „the“.“ Den store tyske Gluck- og Håndelsangerinde A n n a M il d e r s Gæsteoptræden det følgende Aar giklangt mere stille af, skjønt det i et Privatbrev, der er skrevet umiddelbart efter hendes første Koncert den 8. Novb. 1829 og blev offentliggjort i et tysk Blad, hedder, at hun i de fem Uger, hun havde været her, saavel ved Hoffet som i Privatcirkler og ved sin offentlige Koncert havde vakt Henrykkelse og Beundring hos Kjendere og Lægfolk. Til sin første Koncert havde hun for at imødekomme den herskende Smag gjort sig skyldig i det Misgreb at vælge italienske Bravournumere, som laa udenfor hendes egentlige Bepertoire. Næste Gang sang hun derimod en Arie af „Messias“, Elviras Arie af „Don Juan“ og en stor Scene af „Alceste“. Navnlig var Udførelsen af de Håndelske og Gluckske Stykker mesterlig. I Mozarts Arie mislykkedes Slut­ ningstrillen. Koncerten endte med „Kong Christian stod ved højen Mast“, som hun udførte paa Dansk under stor Jubel. Sidste Vers istemtes af Publikum. Mad. Milder - Hauptmann ejede ligesom Mad. Catalani en af de store Stemmer — „en Stemme som et Hus“ havde Haydn i sin Tid kaldt den — men ellers var hun en fuldstændig Modsæt­ ning til den ildfulde Italienerinde. Hun havde ikke Catalanis Bravour og kunde i Grunden hverken synge Triller eller Passager. Der kunde være noget tungt og monotont over hendes Sang, men den gik til Hjærtet. En dansk Musikven, som nogle Aar tidligere havde hørt hende i „Iphigénie en Tauride“, gjengiver sit Indtryk paa følgende Maade: „Hendes Stemme var som hendes Krop stærk, rund og fyldig, af den korrekteste Klang, man kan tænke sig; ingen Roulader, næppe et Forslag eller en nok saa ubetydelig Zirat hørte m an, men derimod den fuldkomneste og Ærnnet vær­ digste Expression, den skjønneste Modulation af S temm en, den tydeligste Accentuation og en Deklamation samt et Minespil, der kun kan være Frugten af et dybt Studium og de heldigste Natur­ gaver“ x). Ogsaa blandt Sangkunstens mandlige Udøvere have vi enkelte betydelige fremmede Kunstnere at notere: Svenskerne S t e n b o r g a) „Kjøbenhavnsposten“ 1830 , Nr. 1 .