Musikforeningens_1

- Welser —

2 1 0

Penge. Uheldigvis var en anden Klaverspiller, P a s s y , kommen ham i Forkjøbet, saa at hans Optræden forsinkedes i flere Dage. Ventetiden forkortedes ham imidlertid paa det bedste. Folk kla­ gede rigtignok stærkt over T iderne, men den Række selskabelige Ovationer, som Weber blev Gjenstand for, tydede ikke paa, at der var nogen Mangel. Han var henrykt over den selskabelige Om­ gangs Finhed og Elegance, ligesom det materielle Livs substantielle Dygtighed gjorde et overmaade godt Indtryk paa ham , da han ingenlunde foragtede Bordets Glæder. Desuden blev hans Selv­ følelse paa en saa elskværdig Maade smigret ved allehaande Op­ mærksomheder, at han i et af sine Breve til Hjemmet udbryder: „Det er ikke muligt at blive mere feteret, end det sker med mig her, og jeg vil leve i Erindringen, naar det hjemme er saa ganske anderledes“. Ogsaa om Modtagelsen ved Hoffet taler han med den største Begejstring x). Endelig, den 4 . Oktober, kom han til at spille for de Kongelige. Kapellet udførte Ouverturen til „Gosi fan tu tte“ bedre, end han nogensinde havde hørt den, Siboni sang, Weber spillede sin „Bondo brillant“ og Fantasi over „Vien qua dorina bella“. Udfaldet var glimrende. Majestæterne viste sig uendelig naadige og opfordrede ham indtrængende til snart igjen at komme hertil. Den offentlige Koncert , som fandt Sted paa det kgl. Theater Søndagen den 8. Oktober, svarede ligeledes i alle Henseender til Forventningerne. Indtægten var tilfredsstillende, Bifaldet og Æren overordentlige. Koncerten aabnedes med den tidligere omtalte Førsteopførelse af Ouverturen til „Jægerbruden“ („Friskytten“), der har givet denne Koncert en vis historisk Navrikundighed. Derefter spillede Weber paa et „herligt“ Pianoforte af den herværende Richter og Bech- mannske Fabrik en Koncert af egen Komposition. „Dyb Stilhed under Udførelsen og stormende Bifald efter samme belønnede Kunst­ neren for hans uforlignelige Spil“ , som det hedder i Kritiken. Især forstod han ved Slutningen af Adagioen at henrive Tilhørerne ved et Arpeggio, som han lod stige fra det svageste Pianissimo til Forte paa en Maade, som man næppe havde antaget for mulig paa Pianofortet. Koncertens første Del sluttede med en Tenorarie af Paers „Agnese“, sungen af Zinck. Anden Del indeholdt Ouver-

’ ) Om Webers Besøg i Kjøbenhavn, se „Carl Maria von Weber. Ein Lebens­ bild“ von M. M. v. Weber II. p. 259 ff.