Musikforeningens_1

— Moscheles'—

211

turen til „Titus“, Arien „Parto“ af sannne, foredragen af Jfr. Zrza, „Rondo brillant“ og fri Fantasi for Pianoforte, begge af Koncert­ giveren x). Strax Dagen efter forlod Weber Kjøbenhavn. I Adresse­ avisen lod han indrykke nogle høflige Afskedsord som Undskyldning for sin hurtige Bortrejse. Den Koncert, som Weber spillede her, var Esdur-Koncerten 2). Hans bekjendte „Koncertstiick“ var da endnu ikke komponeret. Det kom første Gang frem her i 1825 paa en Koncert af Pianisten F a b r i t i u s d e T e n g n a g e l fra Ploen. Virtuos i egentligste Forstand var Weber ikke. Med Højde­ punktet af Pianofortevirtuositeten i Tyverne gjorde det kjøben- havnske Publikum først Bekjendtskab i 1829 , da M o s c h e l e s lod sig høre her i Byen. Hans Koncert paa Theatret den 15 . Novbr. gaves for udsolgt Hus til fordoblede Priser; men han rnaatte, da det kom til Stykket, formelig erobre Publikum, hvis Lunkenhed i Begyndelsen „næsten grænsede til Misgunst“. Den Modtagelse, der blev Programmets enkelte Numere til Del, er særdeles betegnende for Smagen paa den Tid. En Allegro af en ny Symfoni af Koncert- giveren, hvormed Koncerten indlededes, og som Kritiken kalder ægte kunstnerisk og aandfuldt komponeret, blev ligefrem udhysset. Hans G mol-Koncert, et af Klaverliteraturens Mesterværker, for- maaede kun at fremkalde svage Bifaldsytringer. Først Variationerne over „Alexandermarschen“ brød endelig Isen, og da han sluttede Koncerten med en improviseret Fantasi over Themaer af „Elver­ høj“ og „Ludlams Hule“ samt Nationalsangen „Kong Christian stod ved højen Mast“ , vilde Jubelen ingen Ende tag e.3) Anden Gang optraadte Moscheles offentlig paa Hoftheatret den 20 . Novbr. i Forening med Fløjtisten Guillou. Bekjendtskabet med Moscheles gav Weyse Lyst til endnu en Gang paa sine gamle Dage at tage fat paa Klaverspillet. Liden det havde hans bekjendte Etuder næppe nogensinde set Lyset. Inden vi forlade Pianofortevirtuoserne, staa endnu et Par til­ bage at nævne, for hvis Vedkommende Interessen mere knyttede 9 „Allgem. mus. Zeitung1 1821 p. 429 . 2) I Anledning af Passys Udførelse af en Koncert af Field skrev Weber til sin Hustru: „Hvad dog en Pianofortekoncert er for noget kjedeligt, elendigt Noget. Vidste jeg, at det klang saaledes, naar jeg spiller, saa huggede jeg Fingrene af mig for ikke mere at ennuyere Folk til Døde“ . 3) Jvfr. „Kjøbenhavnsposten“ 16 . Novbr. 1829 . 14 *