Musikforeningens_1

— Violinspillere —

212

sig til Biomstændigheder end til deres egen Betydning. Den ene var M o z a r ts Søn, som i 1819 kom hertil for at besøge sin Moder og gav en Koncert paa Theatret. Den anden kaldte sig paa P la­ katen med en vis Ostentation H a n s H a a g e n s e n S k r a m s t a d , Bonde fra Norge, og viste sig i et „noget raffineret“ norsk Bonde- kostume. Hans Koncert paa Hoftheatret i November 1824 havde samlet en usædvanlig stor Tilhørerkreds, men hans Spil var ikke noget overordentligt. Heldigst var han i en Koncert af R ies, som han udførte med megen Færdighed og en frappant Sikkerhed. A f Violinspillere fik man at høre to af de berøm teste, i 1802 G i o r n o v i c h i og i 1820 A n d r e a s R o m b e r g . Giornovichi, en af de sidste store Repræsentanter for det 18 de Aarhundredes italienske Skole og en yndet Komponist for sit Instrument, var Elev af Lolli, hvem han slægtede paa ikke blot i sin Kunst, men ogsaa i sin Vandel. Han døde et Par Aar efter i St. Petersborg under et Parti Billard, i hvilket Spil han var en lige saa stor Mester som paa Violinen. Rombergs klassisk reneStil var lige­ ledes inspireret af det foregaaende Aarhundredes Aand. Paa sine Koncerter her i Foraaret 1820 udførte han især Dobbeltkoncerter med sin Søn Heinrich. De fleste fremmede Violinvirtuoser i denne Periode vare Ty­ skere. Blandt dem alle synes J o h a n A d o l f B e e r , der introdu­ cerede sig som en Discipel af Romberg og Spohr, at have vakt størst Interesse. „Dagen“s Anmelder er endog tilbøjelig til at sætte ham over Romberg og til at anse ham for den bedste Violin­ spiller, der var hørt her siden Moser. Beer optraadte baade i 1812 og i 1821 . Efter Antallet af de givne Koncerter og de høje Billet­ priser at dømme maa ligeledes C a r l M i ih le n f e l d t have vidst at skaffe sig Velyndere ved sit dobbelte Talent som Pianist og Violin­ spiller. Paganini naaede ikke hertil. Man fik da tage til Takke med en af hans Efterabere, Violinisten N a g e l, der i 1829 produ­ cerede sig i flere af de Paganiniske Kunststykker. Bl. a. udførte han et „Potpourri i en ny Maner (la mancanza delle corde) af Indhold: a. Introduktion og Thema paa fire Strenge, b. Varia­ tioner paa tre Strenge, c. Polacca paa to Strenge, d. Adagio alene paa den ene G Streng.“ Til de virkelig betydelige Violin­ spillere hørte A u g u s t P o t t ( 1831 ), hvem Rygtet udpegede som Schalls Efterfølger, og Svenskeren J. F. B e r w a ld ( 1833 ), der allerede som Barn havde gjæstet Kjøbenhavn og aflagt de mest overraskende Prøver paa en tidlig udviklet Begavelse. Et Par