Musikforeningens_1

— Andre Instrumentalvirtuoser — 213 Danske kom ligeledes hertil paa Besøg. I 1807 gav H. P a u l s e n , „Anfører for det musikalske Akademi i Bergen“ — et forulykket Geni og mest bekjendt som Ole Bulis Lærer — en Koncert i det her­ værende musikalske Akadem i, hvor han udførte Koncerter af Me- strino og Bode samt en Solo af egen Komposition med en Adagio, „hvorudi han akkompagnerer sig selv“. Han optraadte tillige som Sanger og foredrog en Arie af Mozart. I 1819 fornyedes Bekjendt- skabet med M a d s D a m , hvis Optræden som Barn er omtalt i det foregaaende. Nu var han Kammermusikus i Berlin. Dam havde oprindelig havt Stadsmusikant Simonsen i Svendborg og senere Du Puy til Lærer. „Violoncellisternes Konge“ , B e r n h a r d R o m b e r g , var en af de fremmede Virtuoser, som hyppigst gjæstede den danske Hoved­ stad. Man fik ham at høre baade i 1804 , da han var i sin fulde Manddomskraft, og i 1820 , efter at han var begyndt at blive gammel, ja. endnu i Sæsonen 1826 — 1827 . De to sidste Gange ledsagedes han af sin Søn Carl. Om de end ikke kunde maale sig med Romberg, vare flere af de øvrige — næsten udelukkende tyske — Violoncellister, som kom hertil, dog ret betydelige Kunst­ nere, saasom B r a u n ( 1800 ), G a lm u s ( 1802 ) og K n o op ( 1827 ). Blæseinstrumenterne havde endnu ganske god Kurs som Koncert­ instrumenter, navnlig Fløjten, derefter Valdhornet, men ogsaa Kla­ rinet, Obo, Fagot og Basun. De berømteste tilrejsende Virtuoser paa Blæseinstrumenter vare i dette Tidsrum Fløjtisterne F ü r s t e ­ n a u d. y. ( 1805 , 1823 og 1829 — 1830 ), D r o u e .t ( 1822 ) og G u illo u ( 1829 ), Klarinettisten B ä r m a n n ( 1828 ), Fagottisterne de tre Brødre P r e u m a y r ( 1806 , 1830 ), og Hornisterne S c h u n c k e fra Berlin ( 1814 , 1817 , 1823 ). Ogsaa Orgelet, Harpen, ja endog Guitaren havde deres van­ drende Riddere. Vi nævne Orgelspilleren L u d v ig B ö h n e r, der i Sommeren 1819 gav en Koncert i Frelsers Kirke, bestaaende af lutter egne Kompositioner, og den berømte Harpevirtuos P a r is h - A lv a r s ( 1831 ). Glasharmonikaen fandt ligeledes endnu enkelte Dyrkere blandt de rejsende Virtuoser. Men dette Instruments rene, usammensatte Klange begyndte dog at vige for mere kompli­ cerede Tonemaskiner, der ligesom nyere Tiders Orkestrion søgte at gjengive Orkesterklangen i al dens Mangfoldighed. Til denne Klasse Instrumenter hørte Gur k s „Panharmonicon“ ( 1811 ) og B u s c h m a n n s „Terpodion“ ( 1819 ).