HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Mette Svart Kristiansen

leder på bestemte steder i befæstningen. Er det sidste tilfældet, bur­ de bymursfundamentet, eller en grøft fra plyndringen heraf, have været synlig, og da det ikke er registreret, må vi slutte, at hvis der har stået bymur på strækningen, må den være senere tilføjet og med et bundniveau over muligt registreringsniveau. Teoretisk vil det passe fint med, at arbejdet med bymuren er startet med ud­ gangspunkt i den højmiddelalderlige befæstningsetape i byens sydøstlige hjørne og herfra arbejdet sig tilbage rundt om byen. Inden 1496 har den nået Nørreport, og i begyndelsen af 1500-tallet er den blevet ført rundt om den vestlige og resterende del af byen. Den middelalderlige voldgrav Voldgraven kunne følges i hele feltets længde umiddelbart øst for det middelalderlige bymursfundament. Voldfoden blev forskudt mod øst ud i den gamle voldgrav ved Valkendorfs ombygning af volden, og en ny voldgravsfase opstod ved den lejlighed. Det var blot muligt at adskille de to voldgravsfaser fra hinanden i den vest­ ligste del af graven, hvor den middelalderlige voldgrav var forseg­ let af den nye overliggende vold. Øst herfor smeltede gytjeaflejrin- gerne sammen. Det er ikke muligt at opgive et eksakt breddemål på den middel­ alderlige grav, da dens østlige kant uden tvivl blev bortgravet ved en udvidelse mod øst i dens yngre fase. Graven var op til 1,4 m dyb. Der blev registreret en række lodrette nedgravninger og grøfter i overgangen mellem vold og grav. Der var flere steder spor efter pæle, og rækken må tolkes som en palisadegrøft eller en forstærk­ ning af voldfoden ud mod voldgraven. Dateringen er uvis, men konstruktionen blev opgivet, mens graven endnu var i funktion, for sporene herfra var næsten bortgravet af yngre oprensninger langs kanten. Bunden i den middelalderlige grav var fyldt med rene gytjelag. Gytjelagene var overraskende nok næsten fundtomme. Det vides ikke, om gytjelagene er udtryk for lang tids ophobning, eller om de først kom til efter en oprensning forholdsvis sent i voldgravens liv. Det har været muligt ved hjælp af naturvidenskabelige analyser, at danne et billede af voldgravens miljø og udseende.30 Gytjen var ren uden nogen former for tørvedannelse. Der har derfor været mindst 0,5 m vand i graven, hvilket giver en vandstand omkring 168