HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Efter reformationen

derne mellem den arkæologiske og arkivalske undersøgelse ikke altid gives identiske resultater, viser de to artikler også. I tilfældet Grønnegårds Havn var det spørgsmålet om dateringen af bolvær­ ket og skibsbroen, der skilte arkæologen og historikeren. Arkæolo­ gen, der stoler på sin dendrokronologiske datering, daterer an­ lægget til 1689, hvorimod historikeren udfra sine arkivalske under­ søgelser af kortmaterialet og af de skriftlige kilder når frem til en datering mellem 1666 og 1668. Historikeren kan foreslå, at den daterede stolpe kan være resultatet af en senere udskiftning, mens arkæologen kan mene, at de arkivalske undersøgelser er endt i en »historisk svipser«. De naturvidenskabelige og kildekritiske tolk­ ninger mødes ikke her. På den anden side kunne de arkæologiske undersøgelser på Kon­ gens Nytorv supplere de historiske undersøgelser af byggeproces­ sen på Christian IV's Østervold. Entreprenørens manglende resul­ tater kunne ikke blot aflæses af historikerne i rentemesterregnska- berne for 1608 og 1609, der kunne fortælle, at han blev fyret for at være for efterladende. Næsten 390 år senere kunne arkæologerne konstatere, at arbejdet med at fylde den middelalderlige voldgrav op var gået i stå meget hurtigt efter starten, og at der var gået flere år, før det atter var blev sat i gang. Skal man anskue Københavns topografiske, bygningshistoriske og kulturhistoriske udvikling, kan der godt tales for, at middelal­ deren fortsætter endnu en generation efter reformationen. Først i anden halvdel af 1500-tallet begynder byen at blive moderniseret. Kongen overtog efter Grevens Fejde kontrollen med byens befæst­ ning, og det er ham, der sørger for at skaffe midler og mandskab til at vedligeholde den. Borgerne skal betale. Det er tilsyneladende også et kongeligt projekt, da Bremerholms Dyb, den fladvandede rende mellem Bremerholm og Sjælland, bliver fyldt op, så orlogs- værftet kommer tættere på byen, samtidig med at slottet får et nyt haveanlæg. Det er dette område, der siden under Christian IV ind­ drages til opførelsen af Skipperboderne - det første sted i Køben­ havn, hvor gaderne bliver anlagt i en reguleret form med lige gader, der skærer hinanden i rette vinkler - de første tegn på en renæs­ sancebyplan. Det er først for alvor med Christoffer Valkendorffs initiativer i byen i 1580'erne, at der kommer gang i byens modernisering. Han 179