HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Efter reformationen

lader kajerne stensætte, bygger en ny vejerbod, graver brønde, flyt­ ter slagtehuset udenfor byen, kloakerer kvarteret omkring det ned­ lagte Clara kloster, sætter tårne på Helligåndskirken og Nikolaj kir­ ke - en energisk herre, der må have pådraget sig en hel del vrede hos de håndværksmestre, der skulle finde sig i hans iver: På Niko­ laj kirketårn » haffuer[han] sielff tit oc offte gangitt op paa muren thil muremesterne oc vnnderuist dennom der wdi.«. Mange var de velger­ ninger og byggeprojekter, som byens vise fædre lod optegne som hans i den bog, han selv lod udfærdige om byens privilegier.1Hans egen velgørenhed gav sig udtryk i stiftelsen af det studenterkolle­ gium, som stadig bærer hans navn. Der var ikke blevet bygget så meget monumentalbyggeri i København siden Hvideslægtens tid. Hans største projekt var imidlertid fornyelsen af den middelal­ derlige befæstning, og det var her, at man ved udgravningerne på Kongens Nytorv fandt bevis for, at byggeriet havde fundet sted. Ikke som et moderne, bastionært anlæg, men som en forstærkning af den middelalderlige mur og vold. Det var Christian IV, der blot 20 år senere befalede nedrivningen af sin læremesters værk, så en helt ny og moderne befæstning opstod omkring byen. Og heller ikke med denne var kongen tilfreds. Endnu 40 år senere blev den­ ne nye Østervold sløjfet, fordi Christian IV ønskede at give byen mere plads, og derfor startede anlæggelsen af Ny-København, med en befæstningslinie, der flyttede Østerport fra Kongens Nytorv ud i nærheden af det, der skulle blive Kastellet. Om de to byggeglade herrers befæstningsinitiativer fortæller Mette Svart Kristiansen i sin artikel om renæssancens bybefæstninger, som de så ud i udgrav­ ningerne på Kongens Nytorv. Grønnegårds Havn er også et tegn på, at byen udviklede sig i slut­ ningen af 1500-tallet. Der var ikke længere plads nok i havneløbet mellem slottet og byen. Men det var i begyndelsen ikke en ideel havn; den var for åben. Med Christian IV's anlæggelse af Christi­ anshavn fik havnen lige pludselig en helt anden betydning - og blev straks genstand for skænderier mellem København og Christi­ anshavn. Havnens betydning viser sig først og fremmest i, at det er her, at private - købmænd, redere og skibsbyggere - får nogle rammer til at udvikle byens muligheder for at deltage i den internationale han­ del i 1600-1700-tallet. En af mulighederne var de skibsværftsaktivi­ 180