HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Henrik B. Frederickson

tebrev til hofpræsten Johannes Bremer af 11. juni 1668 omtaler for­ uden ejendommene i Strandgade også en skibsbro med en kran .32 I den arkivalske undersøgelse blev det konkluderet, at hvis skibs­ broen og kranen havde eksisteret, allerede da Trellund købte ejen­ dommene, ville anlægget formentlig have været omtalt i de første pantebreve. Det var nemlig beliggende på ejendommenes fortov og må have udgjort en ikke ringe del af ejendommens samlede værdi. Skibsbroen blev i lyset af Trellund værftsprojekt anset for fuld­ førelsen af den første fase af projektet. Endvidere blev det betragtet for sandsynligt, at en del af hans låntagning kunne have finansieret opbygningen af skibsbroen. Trellunds projekt blev dog aldrig fuldført. På grund af skattere­ stancer tog Kronen 21. april 1669 pant i hele hans ejendom ,33 men da var Trellund dog forlængst væk, han efterlod både sin familie og sin gæld .34 Han døde i 1681 i Husum, hvor han ernærede sig som klog mand og helbredte folk med bøn og håndspålæggelse .35 Under undersøgelserne af de tre skibsvrag (vrag 1, 2 og 5), der udgjorde fundamentet i skibsbroen, gjorde udgraveren Chr. Lemée forskellige iagttagelser, der pegede på, at det ene af vragene (vrag nr. 2 ) var blevet udrustet til sejlads i tropiske have og fundet af en kokosnød i bunden af vraget indikerede, at skibet faktisk også hav­ de været der .36 På grund af sine iagttagelser og dateringen af vraget satte Lemée det i forbindelse med Chr. IV's skib Elefanten, der var med på den første danske ekspedition til Ostindien i 1618-1622. Ligeledes satte han det i forbindelse med en notits i Chr. IV's skrivekalender d. 20. februar 1624: Udi havnen for København blev sjunkede adskillige store skibe, og tvende bolværker derpå bygte. Iblandt de skibe, som bleve sjun­ kede, var der tvende, somgjorde denførste rejse til Ostindien.37 Det er dog uvist hvilket anlæg Kongen hentydede til med beteg­ nelsen tvende bolværker. I begyndelsen af 1600-tallet blev betegnel­ sen bolværk nemlig både brugt på samme måde som i dag men også om dele af byens befæstning. D. 21. februar, dagen efter Chr. IV's gjorde sit notat, omtales f.eks. i Rentemesterregnskaberne, at en del bådsmænd har sat 62 pæle ved den Søndre Skanse på Chri­ stianshavn .38 Dette arbejde kan måske lige så godt sættes i forbin­ delse med Kongens notat. Meget tyder altså på, at der har været flere forskellige anlægsar­ 210