HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Maritime anlæg i Grønnegårds Havn Af Palle Schiellerup

Under de indledende jordarbejder til etablering af Københavns fremtidige bydel Christiansbro på Christianshavn i 1996 stødte man på rester af et skibsværft. Disse anlægsarbejder har gjort det muligt at foretage en arkæologisk undersøgelse af den daværende Grøn­ negårds Havns udvikling før Christianshavns grundlæggelse til dens endeligt i 1955. Det var første gang i Danmarkshistorien, at både beddinger og havneanlæg fra nyere tid, dvs. perioden efter 1660, blev udgravet. Det, der her skal redegøres for, er de maritime anlæg, som lå på »landjorden«. De arkæologiske undersøgelser omfattede udgrav­ ning af to beddinger, en bradebænk og en skibsbro .1 Beddingerne Undersøgelsen kunne på linie med andre forhistoriske og historiske anlæg fremvise faser. Konstruktionsdetaljer i fase 1 : Fasen består kun i stoppebommen. Nede i jorden er der anbragt to fundamenter til bommen. Disse består udelukkende af træ, men er dog naglet sammen med jernnagler. Udgravningen fremviste kun spor efter det ene og et enkelt stykke træ efter den anden. Først er der anbragt et stykke træ. I dets midte findes et rektangulært tap­ hul i stykkets længderetning, som er udstemmet ved brug af et tap­ hulsjern. En lodretstående firkantet stolpe med tap i nederste del skulle indpasses i taphullet. På tværs af det nederste stykke træ lig­ ger på hver side af det lodretstående to stykker med indhak, som bremser, og holder konstruktionen. Hvordan bommen ser ud oven over jordoverfladen, kunne udgravningen ikke fremvise. En stop­ pebom stående ved Spanteloftsbygningen på Nyholm kan give et fingerpeg. Udgravningens stoppebom må formodes at have set sådan ud. Der er således tale om en meget solid og kraftig konstruktion. Stoppebommen står ikke centralt i forhold til beddingens midte. Dette kan skyldes, at delene ikke ligger på deres rette plads, eller at 218

Made with