HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Grønnegårds Havn fra naturhavn til havnebassin

pagnies havn 46. Daly, A. Dendrokronologiske undersøgelser af tømmer fra »B&Wgrunden«, Strandga­ de 3a, Christianshavn, tidligere Grønnega­ ards Havn. Bd. IV, Skibsvrag. NNU rap­ port nr. 19. Nationalmuseets 1997 47. Se note nr. 42, jf. afsnittet om Skibes Alder i Dansk Søfarts Historie, p. 37 48. Daly, A. Dendrokronologiske undersøgelser af tømmer fra »B&W grunden«, Strand­ gade 3a, Christianshavn, tidligere Grønne­ gaards Havn. Bd. III, Bolværk. NNU rap­ port nr. 18. Nationalmuseets 1997. 49. Rigsarkivet: DanskeKancelliC, 1,3,7. Kon­ cepter og indlæg til Sjællandske tegneiser 1681/46 50. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø­ benhavns Bytingsprotokoller. Skøde af 20. juni 1687. 51. KD VII, nr. 131 52. KD III, nr. 1052 p. 748: Christianshavns Kvarter nr. 14 53. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø­ benhavns Bytings Skødeprotokoller: 17/6 1743 og Ordbog over det Danske Sprog: Skibsredskab. Hvad der hører til et skibs udrustning; især somfællesbetegnelse for mast, sejl, tovværk m.m. 54. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø­ benhavns Bytings Skødeprotokoller: 16/6 1749 55. Rigsarkivet: Danske Kancelli. Koncept til Sjællandske åbne breve, 11/10 1743, nr. 322 og Stadskondutørembedet: Grundtaxtmatrikulen af 1755 56. Rigsarkivet: Rentekammeret 2242.11. Kgl. resolutioner og reskipter m. bilag 1720-71 57. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø­ benhavns Bytings Skødeprotokoller 3/3 1749 58. Stadskonduktøren. Målebrev 25/1 1748 og Rigsarkivet: Søkrigs Kancelliet. Kan­ celliekspeditioner, koncepter 1735- 1847:12/3 1748, nr. 50. 59. Klem, K. Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene, bd. I-II. Søhistoriske Skrifter XIV. Handels- og Sø­ fartsmuseet på Kronborg 1986, pp. 94-95 60. Stadskonduktøren: Målebrev 20/5 1756 61. Havnevæsnets Arkiv: Jacob Holms & Sønners ansøgning af 6/6 1919 62. Stadskonduktøren: Målebrev 30/12 1955. 217

Borgerlige civile em beds- og Bestil- lingsmænd. Trellund & Tuxen: Extract aff Christianshavns PanteBoge Anbelan- gende Jonas Trellunds Eiendoms Pantsæt­ telse, og Lan dsarkivet for Sjælland m .m .: Christianshavns Pantebøger: 2 1 / 4 1669 34. Rigsarkivet: Afregninger III. 147-151. Borgerlige civile em beds- og Bestil- lingsmænd. Trellund & Tuxen: Synsfo- retningen af 28. november 1674 udført af Christianshavns m agistrat: ...den gård, somJonas Trellunds børn boer udi. 35. Dansk Biografisk Leksikon: JonasJensen Trellund 36. Lem ée, Chr. Adskillige store Skibe. Skalk, nr. 2 1999, p. 8 37. Lemée, p. 5 38. R igsarkivet. R entem esterregnskaber. Udgift 1 /5 1623 - 1 / 5 1624. Det er uvist, hvor den Søndre Skanse har væ ret be­ liggende, men der kan måske været tale om befæstningens yderste halvbastion, der var beliggende overfor Tøjhushavnen. 39. I N ationalmuseet Marinarkæologiske Undersøgelsers beretning: Lemée, Chr. Skibsvragene i Grønnegaards Havn. NMU 1412, 1468, 1478, 1484, 1487, 1490 og 1494, Roskilde 1998 40. Daly, A. Dendrokronologiske undersøgelser af tømmer fra »B&W grunden«, Strand­ gade 3a, Christianshavn, tidligere Grønne­ gaards Havn. Bd. II, Skibsvrag m.m. NNU rapport nr. 5. Nationalmuseets 1997 41. Samme bd. III, Bolværk. NNU rapport nr. 18. Nationalmuseets 1997. 42. Jvf. afsnittet om SkibesAlder i Degn, Ole & Gøbel, Erik. Skuder og kompagnier. Dansk Søfarts Historie, bd. 2 1588 - 1720. p. 37. København 1997 43. Lemée p. 6: ... da arbejdet seks år senere var færdigt, og Christianshavn stod fuld­ ført... Grønnegård Havn var blevet udbyg­ get med bolværker... Lem ée p. 7: Nr. 7 (vrag nr. 7) endelig synes bygget omkring 1588, også det er endt som kajfundament, nemlig da man anlagde molen ud mod sejl­ løbet; hvornår det skete, vides ikke sikkert, men det er muligt, det var endnu mens Christians 4. levede. 44. Se afsnit om Vestindisk-guineisk Com - pagnies havn p. 212f. 45. Lemée, p. 7. Se denne artikel p. 212 an­ læggelsen af Vestindisk-guineisk Com -