HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Henrik B. Frederickson

NOTER

Lindberg har i det seneste bind i sin Københavns historie: Sirenernes Stad København. By- og bygningshistorie før 1728, bd. IV. København 1998, p. 15, ændret holdning til dette spørgsmål og forklarer nu stridighederne om retten til havnen ud fra de modstridende hav­ nerettigheder. Ordbog over det danske Sprog: Lægter Fladbundet fartøj (pram) uden rigning, undertiden forsynet med kran o.lgn., der anvendtes til transport af varer, til lette (ægte) skibe. En lægter, hvorved fregatter kunne kiøl- hales og tillige kan være defensions- pram eller dunkraft. 20. Hassø, Arthur G. Københavns Skipper- laug 1634 - 1934. København 1934, p. 21. Når Chr. Lemée i sin artikel, Adskillige store Skibe. Skalk, nr. 2 1999, p. 5-10, mener, at Fra Københavns skipperlaugs ved­ tægter (1634) ved vi, at der ved Grønne­ gårdshavnen fandtes en »bradbænk« (p. 7), så er dette udtryk for en fejllæsning af laugets ældste privilegier, idet der kun er tale om tilladelsen til at etablere en sådan. 23. KD V, nr. 410 24. KDI, nr. 452 25. KD III, nr. 270 26. KDI, nr. 482 27. KD III, nr. 720 28. KD III, nr. 1055, p. 792 29. Frederickson, H. B. og Schiellerup, R Grøn­ negårds Havn. Beretning for udgravnin­ gerne på den tidligere B&W-grund på Christianshavn. KBM 1496. p. 6 -35. Kø­ benhavns Bymuseum 1997 30. Nuværende Strandgade 4-10. Historiske huse på Christianshavn. Egevang, R. (red.). Foreningen til gamle bygningers bevaring. København 1993, p. 197-210 31. KD III, nr. 933 32. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Chri- stianshavns Pantebøger: 25/6-1667, 17/3-1668,11/6-1668 og 16/6-1668. 33. Rigsarkivet: Afregninger III. 147-151. 21. KD III, nr. 157 22. KD V, nr. 327, 356 og 396 17. KDV,nr. 254 18. KDV,nr. 327 19. KD III, nr. 174.

1. KD I, nr. 301 2. KD IV, nr. 789 3. Nielsen, O. Kjøbenhavns Historie og Be­ skrivelse, bd. II. København 1879, p. 237. Note 4: J. L. Wolfs diarium s. 569 4. Ramsing, H. U. Københavns Historie og Topografi i Middelalderen Till. Køben­ havn 1940, bd. DI, p. 73 5. Rigsarkivet: Danske Kancelli C, I, 3, 7. Koncepter og indlæg til Sjællandske tegnei­ ser 1681/46 6. Ramsing, Bidrag til det gam le Køben­ havns Topografi. Historiske Meddelelser om København, bd. III, København 1911- 1912, p. 77-79 7. Arbejdsmarkedets Tillægspension. Christiansbro. Geoteknisk Vurderings­ rapport. COW I, juli 1997 8. G rove, G. L. Kjøbenhavns Havn. Kjøben- havn 1908, p. 11 og Lebech, M. Gamle skibe gamle huse. København 1959, p. 38 9. Lindberg, K. Sirenernes Stad København. By- og bygningshistorie før 1728, bd. II. København 1996, p. 309 10. Ramsing 1912, p. 72 og København fra Bispetid til Borgertid, Forchhammer, O. (red.). København 1947, p. 72 11. Lind, H. D. Kong Kristian den Fjerde og Hans Mænd paa Bremerholm. København 1889, p. 368-371 12. KD n , nr. 794 og Lebech 1959, p. 20. Note: Rigsarkivet, Rentemester udgående regnskab 1625-26, 53 13. U dgravningsrapport på Københavns Bymuseum : Strandgade - W ildersgade. KBM 1683 14. KD V, nr. 356 15. Jvf. Skipperlaugets privileriger, KD III, nr. 174: Pkt. 18 16. Lindberg mente i 1996 ( bd. I, p.358), at Balfours problemer opstod, da han ind­ drog Strandgade i sin ejendom, og at G rønnegårds H avn derved lå inden for det, han betragtede som sit område. Det­ te er dog ikke korrekt. I Balfours skøde om tales ejendommen som itt wor och chronens hus, platz, iord, grund och eigen- domb udi Christianshaffn... och med sin fortog och haffn udi stranden (KD II, nr. 794). Balfour havde hele tiden i kraft af sit skøde rettighederne til den del af hav­ nen, der lå ud for han ejendom. Kirsten

216