HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Maritime anlæg i Grønnegårds Havn

huller. Kan de også være spor efter en konstruktion, som har gjort det muligt at holde slagbeddingens overflade i samme plan som kølklodserne? Ligeledes ligger der tre strøer af fyrretræ vinkelret på slagbeddingens strøer. Disse har et fald mod vandet. De har alle tre været sat fast på tre piloteringspæle med jernnagler. Disse kunne ligeledes indgå i den øvre konstruktion. Muligheden er dog også, at de har indgået i et senere anlagt bådværft og således er forankret nede i den »gamle« slagbedding. Konstruktionen har været ca. 10 m bred, og nuværende længde er ca. 3 m. For at nå det daværende vandspejl kommer dens længde til at være omkring de kendte 8 m. De sidste 5 m har øjensynlig haft en anden konstruktion end tætliggende strøer. Der er fyldt op med jord og et stolpehul kunne ses. Der er tale om tætliggende strøer. Alle af fyrretræ. Flere steder har de et indhak, hvor en firkantet piloteringspæl er placeret. Størst intensitet omkring midten, men ellers uden noget egentligt system. Ovenpå piloteringspælen sås flere steder den runde trænagle eller det borede hul, hvori naglen skulle igennem, så de kunne forankres til strøen. Få steder ses pælen under strøen. På baggrund af de syn­ lige pæle, nagler samt de jernnagler, der rager op, må slagbeddin­ gen have været dækket, hvilket også ses på samtidige modeller og afbildninger. Det synes rimeligt at antage, at på trods af strøernes skråstilling i forhold til beddingens strøer må det være en fornyet (eller den oprindelige?) slagbedding knyttet til denne fase eller subfasen. Fase 3, eller snarere subfasen, består antagelig af en fortsat anven­ delse af beddingens fase 2 og subfasen. I beddingens sydøstlige del fremkom to stykker egetræ, som ligner fundament til en stoppe­ bom. Men på grund af deres beliggenhed må de snarere være del af støtteanordninger mellem bedding og skib ved stabelafløbning. Disse dele er dateret til 1821. Der er stratigrafi mellem disse stykker og beddingens byggefase fra år 1770. Beddingens ophør må ifølge de skriftlige kilder anslås til senest 1903. I beddingen sad der talrige jernnagler. Et bestemt udvalg af disse er blevet analyseret. Konklusionen på denne analyse er, at beddin­ gen er samlet med store nagler, ca. 30 cm lange og med vægte på op til V 2 kg. De undersøgte er fremstillet ved pudling, en proces der 225