HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Maritime anlæg i Grønnegårds Havn

og opefter. Konstruktionen under dækket var tidligere delvis ukendt. Som det fremgår af ovenstående, kunne undersøgelsen bidrage med vigtige oplysninger om talrige konstruktionsdetaljer og gen­ opdagelse af håndværksmæssige teknikker og viden, ligesom der kunne udskilles bygningsfaser. Disse stemmer overens med de den- drokronologiske resultater :11 Fase 1 er en stoppebom med tilhørende slag og beddingselemen­ ter. Stoppebom dateret til år 1744. Fase 2 er en stoppebom med tilhørende slag og beddingselemen­ ter. Hertil kommer indskudte strøer, og piloteringspæle. Strøer og pæl dateret til år 1770. Fase 3 er en stoppebom med tilhørende slag og beddingselemen­ ter. Hertil kommer indskudte strøer og piloteringspæle samt støtte­ anordninger mellem bedding og skib. Dateret til år 1821. Det forhold, at der for første gang totaludgraves denne form for anlæg, gør, at man er overladt til den arkæologiske udgravnings­ metode og ingen »facitliste« har. Der er tale om et pilotprojekt, hvor visse tolkninger bør tages med forbehold. Det kan dog siges, at de metodikker, der er anvendt, og de deraf følgende tolkninger er i harmoni med de skriftlige og visuelle kilder. Ved at sammenligne med andre beddinger, bortset fra helt moderne, viser det sig, at der ingen typologisk udvikling er at spore eller nogen geografisk betin­ gede former. Meget kort kan det siges, at en bedding er undersøgt, som den så ud på netop dette sted på denne tid. Beddingsanlæg konstrueres efter det aktuelle behov .12 Havneanlægget. Bradebænk/skibsbro med tilhørende bolværk En Bradebænk kan være en plads, hvor tomme skibe kølhales. Ved begrebet bradebænk her må forstås de anlæg, som f.eks. gangspil og kran, der er anbragt på dækket af en skibsbro. Bradebænken er anlagt på en skibsbro og måler ifølge opmålings­ kort af 1737 11 x 20 m .13 Havneanlægget har gennemgået flere faser: Faserne er udskilt på baggrund af dendrokronologiske prøver og stratigrafiske iagttagelser. Fase 1, hvor tre pæle er dateret, som må indgå i en pælerække. 227

Made with