HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Byggeri på Højbro Plads efter reformationen

te saa almindelig en Ødelæggelse, men en bedrøvelig Erfaring har des­ værre saa føleligen overbevist os om det modsatte af denne tilsyne­ ladende Umuelighed, at Ilden, Ødelæggensen og sammes nærmeste Følger aldrig vil kunne udslettes af det Tilstedeværendes Erin­ dring.« Sådan skriver kobberstikkeren G. L. Lahde indledningsvis i sin øjen­ vidneskildring om den katastrofale brand i sommerdagene 5 . til 7 . juni 1795.3 Allerede året forinden havde københavnerne været vidne til en ødelæggende storbrand, da Københavns slot udbrændte, men helt galt skulle det altså gå for byens indbyggere og husejere det føl­ gende år. Ilden opstod om eftermiddagen den 5. juni på Gammelholm, hvor Holmens tømmerdepot lå .4 Slukningsarbejdet svækkedes pga. alvor­ lige kompetencestridigheder mellem byens brandmajor J. P. Boje Junge og Holmens kommandant. Ilden fik således lov at brede sig, og den kraftige vind førte allerede om aftenen gnister mod Skt. Nikolaj kirke, hvor tårnspiret antændtes. Spiret udbrændte og styrtede ned over bebyggelsen i området omkring Kirkestræde, og hurtigt løb ilden mod vest mod den tætbebyggede karré mellem Store Færgestræde og Højbrostræde. De 13 ejendomme i Højbro-karréen nedbrændte fuldstændigt. Branden rasede i hele tre dage, og fem af Københavns 12 kvarterer var stærkt ødelagte med omkring 950 nedbrændte gårde .5 Hurtigt efter branden blev det pålagt stadsbygmester Meyn og stadskonduktør Rawert at planlægge genopbygningen af byen. Af hensyn til det fremtidige brandslukningsarbejde foreslog de bl.a., at husfacaderne blev opført med rette linjer, og at gadebredden blev udvidet. Oprettelsen af flere åbne pladser imellem karréerne - såkaldte brandbælter - indgik ligeledes i byplanlægningen efter branden. Ved hovedstadens genopbygning blev flere forslag dog fraveget, men trods store udgifter i forbindelse med en eksproprie­ ring af samtlige ejendomme fra den tætbebyggede karré mellem Højbrostræde og Store Færgestræde etableredes her en åben plads, der senere fik navnet Højbro Plads. Det var dog ikke alle der var til­ fredse med erstatningen .6 Den fungerede herefter som torveplads. Topografisk placering i 1600- og 1700-tallets København Det billede, som de skriftlige kilder tegner af karréen og de to 237