HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Ulla Johansen

gader, er det samme fra middelalderen og frem i tiden; stedet var et vigtigt færdselsknudepunkt med direkte forbindelse til Højbro, hvorfra trafikken gik over til Slotsholmen, og ejendommene her lå på et meget attraktivt og centralt sted i hovedstaden. De kongelige forordninger fra 1600- og 1700-årene handler bl. a. om gadernes brostensbelægning, eller rettere den sørgelige forfat­ ning af samme; om byens store renovationsproblemer, om svære færdselsproblemer i de smalle gader og om den omfattende og meget pladskrævende handel i gaderne. Specielt! Højbrostræde var der åbenlyse problemer med amagerbønder, der falbød deres varer i den smalle gade. De kongelige forordninger omkring forholdene i kongens stad giver således spændende og til tider morsomme infor­ mationer om forholdene i byens kvarterer og om livet i de forskelli­ ge gader. Således kendes en forordning fra Christian den 5. omkring kørsel i gaderne omhandlende netop disse problemer, §10 lyder : »Og som vi ved voris forige allernaadigste udgangne forordninger haver forbuddet, at Amager-bønder og andre icke maatte fal holde ædendis vare i Høybro-stræde , saasom saadant var usømmeligt i det stræde, hvor ald far­ ten gaar igennem til vort slot Kiøbenhafn«7 Kongen ønskede, at besøgende til slottet kun skulle se den smukke side af byen og ikke opleve det mere hverdagsagtige og pulserende handelsliv. Allerede fra 1500-tallet kendes de første bygningsreglementer, og i 1683 udsteder Christian den 5. en forordning om bygningsforhold i den kongelige residensstad København .8 Heri optræder Højbro­ stræde sammen med torve og andre fornemme gader, hvor der der­ efter ikke må sættes nogen bygning ud til gaden, uden at den er ganske af grundmur og mindst i 2 etagers højde. Kongen håbede hermed at pynte på byens fremtræden overfor gæster og besøgen­ de i København. De udgravede kældre Udgravningerne på Højbro Plads frilagde større eller mindre dele af kældrene under gadehusene ud til Højbrostræde og under side­ bygninger inde på matriklerne. I udgravningens hovedfelt omtrent midt på Højbro Plads fremkom resterne af kældrene under matrik­ lerne nr. 69 /7 1 , 70 /7 2 , 7 1 /7 3 og 7 2 /7 4 ,9 og i tilkoblingsgrøften, der løb sydpå forbi Absalonstatuen, frilagdes i den kun ca. to m brede grøft de sydligere kældre under matrikel nr. 6 7 /6 9 til matrikel nr. 238

Made with