HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Ulla Johansen

karréen til Store Færgestræde. I forskellige tilkoblingsgrøfter blev der netop på denne grund fundet sparsomme rester af murværk og gulve fra henholdsvis sidebygninger og gadehuset ud mod Store Færgestræde, og afstanden fra Højbrostræde til Store Færgestræde var ca. 25 m. Dertil kommer så tykkelsen på husenes murværk mod gaden. I Den Generale Opmåling er matriklen mod syd 27,79 m bred og mod nord 24,80 m bred, og igen stemmer de arkæologiske mål rimeligt med de skriftlige oplysninger om matriklen. Der er des­ værre ingen brandtaksationer for denne matrikel, men der kendes fire vurderinger fra perioden mellem 1757 og 1784.20 I alle nævnes en grundmuret kælder med hvælv under gadehuset ud imod Højbrostræde. 1 1760 er kælderen indrettet til vinkælder og opdelt i to afdelinger; dette kunne eventuelt stemme med kælderfasen med de to forskellige frilagte gulve? En ny information stammer fra 1765, hvor der nævnes nedgange til kælderen både fra gaden og fra gårdsiden - men kun een nedgang fra gårdssiden blev arkæologisk påvist .21 I den spændende vurdering fra 1784 er en mere udførlig beskrivelse af kælderen, der lyder: »og kælder under hele huset, som er gewolvet, og hviler gevolven på piller som er huggen af sten, gulvet er lagt af hollandske klinker i kanten, er og indrettet til vinkælder, i samme afde- let en stue, og derved et kammer«. At kælderen i sin sidste levetid var opdelt i flere rum, viste udgravningerne også. Det oplyses i samme vurdering ligeledes, at kælderen er forsynet med opstander til ind­ lagt springvand. Dette blev dog ikke arkæologisk verificeret. Ejeren af ejendommen matrikel 71 /7 3 , Johan August Bang, klage­ de i 1795 efter branden over den udbetalte erstatningssum efter eks­ proprieringen af hans ejendom .22 Mere interessant i denne sam­ menhæng er, at han i samme brev nævner en oprydning, der har fundet sted på grunden. Dette stemmer meget fint med vores iagt­ tagelser, idet der ikke var efterladt det mindste på kældergulvene, ligesom en stor del af det yngste moppegulv var taget op inden opfyldningen med nedbrydningsmateriale. Det var således des­ værre ikke muligt arkæologisk at bestemme brugen af kælderrum­ mene, udover at de mange rum antyder en eventuel udnyttelse til beboelse af i hvert fald dele af kælderen. Gulvbelægninger i kældrene og fugtproblemer Kældergulvene i alle kældrene lå i forskellige niveauer fra omkring 244