HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Byggeri på Højbro Plads efter reformationen

0,60 til 1,30 m. o. h., og deres fysiske udformning varierede ligele­ des meget. De fleste frilagte kældergulve var lagt af teglsten, både hollandske mopper, normalteglsten, flensborgsten og munkesten .23 Teglstenene var gerne lagt i et planlagt mønster, og de stod både på højkant eller - som oftest - på den flade side. Eksempler på gulve af andre materialer såsom store rektangulære kalkstensblokke eller trægulve af svære fyrretræsplanker var derimod få. Der blev ikke i nogle af de frilagte kældre fundet simple jordstampede gulve eller gulve lagt af ler. Da funktionen af de forskellige kældre ikke ad arkæologisk vej med sikkerhed kunne bestemmes, er det ligeledes ikke muligt at kæde bestemte gulvbelægninger sammen med bestemte funktioner i kælderrummene. I mange gulve var der rester af teglsatte eller træforede afløbsren­ der, der bl.a. har tjent til at holde kældergulvene tørre og til at opsamle indsivende vand i kældrene. I kælderen under matrikel nr. 69 /71 endte en sådan teglsat afløbsrende i en nedgravet tønde under kælderens søndre murforløb - en såkaldt sump. Tønden hav­ de tilsyneladende tidligere fungeret som opsamlingstønde for vand, der blev ledt direkte i tønden fra en tilkoblet pipholt igennem en sammenkobling i tøndens side .24 Gulvene i karréens tre sydligste kældre skilte sig ud ved at være lagt på underlægningsmaterialer langt kraftigere i tykkelse end for de nordlige kældres vedkommende. Hovedsagelig drejer det sig om kraftige vandstoppende lerlag. Der har i det sydlige område af karréen givetvis været langt større problemer med indsivende vand, idet bygningerne blev anlagt over den oprindelige fugtige strandkantszone. Samtlige kældergulve kunne bredt dateres til den senere del af 1600-årene og 1700-årene.25 Grundudnyttelse De frilagte kældre lå alle sammenbyggede og fulgte matriklernes bredde fra skel til skel ud imod Højbrostræde. De forstyrrende dækningsgrave fra 2 . verdenskrig havde som nævnt bortgravet stort set alle områder af gårdspladsarealerne i Højbro karréen, så det var umuligt ved udgravningerne at få et fuldstændigt overblik over matrikeludnyttelsen i hovedfeltets 250 m 2 store område. Ad arkæologisk vej kunne bredden på matriklerne således bestemmes, men kun for matrikel nr. 7 1 /73 's vedkommende var det muligt at 245