HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Ulla Johansen

bestemme matriklens omtrentlige længde fra Højbrostræde til Sto­ re Færgestræde; den var på omtrent 25 m tillagt bredden på kæl­ dervæggene til begge gader .26 For stort set alle de kældersektioner, som udgravningerne frilagde i 1994, blev den vestlige ydervæg desværre kun sjældent konstateret, og det betyder, at facademur­ værket ud mod Højbrostræde stadig ligger bevaret under gaden i dag. Kun i kælderen på matrikel nr. 69 /71 blev den vestlige yder­ væg mod Højbrostræde fundet, og i samme mur stod resterne af en velbevaret trætrappe, der har ledt fra kælderen og op til gaden. Det­ te var iøvrigt også den eneste trappe, som udgravningerne i 1994 stødte på. I vurderinger og brandtaksationer fra 1700-årene kan det ses, at der stort set var kældre under alle matriklernes bygninger i Højbro karréen, ligesom der under flere gårdspladsområder omtales kæl­ dre, hvoraf enkelte beskrives som overhvælvede .27 I Den Generale Opmåling , der færdiggjordes i 1755, kan grundudnyttelsen på matriklerne i Højbro-karréen studeres. De indhentede arkæologiske data omkring kældrene og deres størrelse passer generelt set overens med målene fra Den Generale Opmåling. Det har således været muligt at opdele og identificere de arkæologisk påtrufne kælderrum med de enkelte matrikler og deres tilhørende gadehuse med underliggende kældre. De større matrikler som nr. 7 0 /7 2 og 7 1 /7 3 i Højbro-karréen er firlængede bygningsenheder med et lille gårdsrum i midten. Det var netop af kældrene under disse to matriklers gadehuse, at der blev frilagt are­ almæssigt større dele ved udgravningerne i 1994. Brugen af kældre i 1600- og 1700-årenes København Før den omfattende nedrivning fandt sted, var kældrene næsten fuldstændig tømte, og således var der sjældent efterladt genstande eller inventar på gulvene til nærmere opklaring af den datidige udnyttelse af kælderarealerne under de enkelte gadehuse. Der var heller ikke mange genstande i de kraftige nedbrydningslag over kældergulvene, men man får dog et indtryk af vægudsmykningen i ejendommenes øvre etager op imod brandtidspunktet bl.a. gen­ nem fund af bemalede hollandske fliser. Hverken bevaret murværk eller gulve i de undersøgte kældre bar synlige spor af den øde­ læggende brand. At branden ikke i nævneværdig grad havde øde­ 246