HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Ulla Johansen

forskelligt erhverv fra kælderen er klart. Når det således på dette tidspunkt udtrykkeligt forbydes, kan det afspejle de tidligere for­ hold i kældrene i Højbrostræde, ligesom de viser kongens ønske om en zirlig og ren gade, hvorfra færdslen over til slottet gik for kongelige gæster i landets hovedstad. Vandforsyning Der har for indbyggerne i København ofte i byens historie været store anstrengelser forbundet med at skaffe rent drikkevand. Over­ alt ved jordarbejder i København møder man de kendte vandled­ ninger af udhulede træstammer - såkaldte pipholter. De ligger under gaderne og de ses inde på matriklerne, hvor de blev ført ind til vandposter og pumperedskaber på gårdspladsen eller måske til vandposter inde i kældrene af specielt fornemme bygninger. Op gennem 1500-1700-årene var vandforsyningen et stort problem for indbyggerne i København. Byens vandforsyning bestod dels af springvand og dels af pumpevand. Springvand fra fjernere højere liggende kilder, bl.a. Emdrup Sø, der blev ledt ind til byen i vand­ ledninger var det ved hjælp af tekniske foranstaltninger muligt at hente op i springvand .34 Pumpevand derimod førtes ind til vand­ posterne i byen fra voldgravene - og det siger sig selv at pumpe­ vandet dermed ikke har været nær så rent som springvandet .35 For­ skellen mellem spring- og pumpevand lå altså hovedsagelig i kva­ liteten og dermed prisen for den enkelte husejer, der var tilknyttet et vandkompagni. Ved udgravningen på Højbro Plads blev der som forventet frilagt mange pipholter. Vandledningerne gik fra Højbro­ stræde ind på matriklernes gårdspladsarealer. Ved de store matrik­ ler nr. 7 0 /7 2 og 7 1 /7 3 nævnes i vurderinger og brandtaksationer både pumpevand og det langt finere springvand. Udgravningerne frilagde ud over de mange vandledninger des­ uden to træsatte 1500-tals brønde. Den ene plankebyggede brønd fandtes på matrikel nr. 71 /73 "s gårdsplads og den havde en kva­ dratisk brøndkasse, der nederst bestod af fire solide bjælker .36 Der­ over sås planker op langs alle brøndens fire sider. Ved brøndens etablering var der i brøndnedgravningshullet pakket et kraftigt lag blåler omkring brøndkassen før opfyldning. Indenfor i bunden af brønden var nedsat et større bødkret kar, og bunden stod i kote - 0,70 m. o. h. Der var bevaret et afsat skidtlag fra brøndens funkti­ 248