HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Perspektiverne for studiet af Københavns arkæologi

i det kulturlag, som han betegner som »teglstensfrit« og for første gang at få et kendskab til, hvilken type bebyggelse, der fandtes på handelspladsen. De arkæobotaniske undersøgelser vil få endnu større betydning ved sådanne undersøgelser i dette område, hvor den nutidige bebyggelse lægger sig hindrende i vejen for andet end mindre udgravninger. Spørgsmålet om den første kirke er blevet knyttet uløseligt sam­ men med Clemensstadens eksistens. Fra Rosenkjærs første fund af en stenkirke med en formodet forgænger af træ under Frederiksberg- gade har sammenhængen mellem kirke og tidlig by været tæt - som også selve betegnelsen Clemensstaden for denne bydannelse antyder. Her er fremskaffelsen af sikre dateringer en absolut nød­ vendighed. Der mangler endnu en grundig undersøgelse og sikre naturvidenskabelige dateringer for, at det endeligt kan bevises, om Skt. Clemenskirken under Frederiksberggade virkelig er byens ældste kirke, selvom meget peger på, at den er det. Endelig vil yderligere undersøgelser af Clemensstadens befæst­ ning være nødvendige. Siden Ramsing har der ikke været foretaget noget snit tværs igennem vold og grav, der kunne give en grundig un­ dersøgelse af hele anlægget og sikkert beskrive såvel dets opståen som sløjfning. Revisionen af hans tolkninger er for længst begyndt, men en moderne, grundig udgravning, der i format svarer til dem, som han foretog i årene efter 1900, mangler. Dateringer fra én un­ dersøgelse er heller ikke nok til at tidsfæste anlægget. En nærmere præcisering af sløjfningstidspunktet er ikke mindst af stor betyd­ ning, givet de nye tolkningsmuligheder for den senere middelalder­ befæstning, som udgravningerne på Kongens Nytorv lægger op til. Strandlinien er endnu et af de problemer, som Københavns ar­ kæologi for de første af Middelalderens århundreder må søge at få et mere indgående overblik over. Det gælder både udredningen af dens nøjagtige forløb til forskellig tid, hvor meget den flytter sig, og om der har været ændringer i vandstanden. Diger, afvandingska­ naler og affaldsophobning er blandt de menneskeskabte faktorer, der kræver nøje undersøgelser. Spørgsmålet om planlagt eller tilfældig opfyldning kan, som det har vist sig ved udgravningerne på Højbro Plads, føre til interessante iagttagelser af eksistensen af landingspladser, og dette har igen betydning for vores forståelse af byens rolle som handels- og overfartsby. 253