HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Perspektiverne for studiet af Københavns arkæologi

Byens udbygning i tiden mellem opførelsen af Absalons borg og byens endelige privilegering som købstad er måske det mest spændende udredningsproblem for historikeren. Her etableres både de kirkelige institutioner og en ny og meget omfattende befæstning, og udviklingen til købstad sker med forbløffende fart. Byen breder sig over det nye territorium, og det middelalderlige gadenet opstår tilsyneladende i næsten færdig form indenfor den­ ne periode. Hvidefamiliens betydning ses meget tydeligt i de kir­ kelige stiftelser såvel som i det herredømme, som udøves fra bispe- borgen. Ikke mindst Jakob Erlandsens stadsret kan ses som et dik­ tat af vilkår for byens befolkning i langt højere grad end den over­ enskomst mellem stadsherre og borgerskab, som de senere stads- retter præsenterer sig som. Etableringen af et byråd sker da også først henimod slutningen af perioden. Men den dynamik, der får byen til at vokse så eksplosivt mellem 1150 og 1300, kan endnu kun forklares ud fra et forholdsvis teoretisk grundlag. Et tydeligt resultat af den voldsomme udvikling er anlægget af byens befæstning. Set ud fra Ramsings synspunkt var der ingen tvivl om, at Absalon havde iværksat bygningen af Københavns vol­ de, og at dette foretagende måtte have stået færdigt under hans efterfølger, Peder Sunesen. Udgravningerne på Kongens Nytorv viste, at Københavns nye middelalderbefæstning var en meget mere langvarig og kompliceret affære. For det første viste daterin­ gerne, at der først blev bygget vold syd for byens Østerport i slut­ ningen af 1200 -tallet, for det andet at man på dette sted på samme tid iværksatte et nyt initiativ, der ellers ikke tidligere er blevet regi­ streret i København, nemlig anlægget af en befæstningsmur. En sådan var ikke blevet registreret ved Ramsings undersøgelser under anlægget af Boulevardbanen i 1915, så dette tidlige tidspunkt for anlægget af en befæstningsmur kræver fornyede undersøgelser af Københavns middelalderbefæstning på de strækninger, hvor der stadig vil kunne foretages arkæologiske undersøgelser, nemlig på stykket mellem Kongens Nytorv ved Østergade til Frederiksborg- gade, og mellem Jarmers Tårn og Vandkunsten. Nye undersøgel­ sesmetoder og den nye viden, som udgravningerne på Kongens Nytorv har bragt, vil kunne anvendes ved kommende undersøgel­ ser. Hvordan den middelalderlige by så ud, ved vi faktisk ikke meget 254