KøbenhavnsSporveje_1911-1936

delsen den samlede Afstaaelsessum blive ca. 1 6.660.000 Kr., hvorefter Sporvejsaktionærerne vilde kunne paaregne 80 å 85 % af deres Ak­ tiers Paalydende. Ingen af Sagens Parter var imidlertid tilfreds med dette Resultat, og Magi­ straten lod gennem den udmeldende Rets 2det Vidnekammer foranstalte en nærmere Prøvelse efter udforlig Specifikation for Hovedgruppernes Vedkommende, hvorefter Taksationskommissio­ nens Medlemmer atter traadte sammen og den 14. December 191 4 afgav supplerende nye K e n ­ delser. Da der ved Vidnekamret ikke kunde finde nogen Realitetsafgørelse Sted, og Parternes An­ skuelser med Hensyn til Værdien af Sporvejs­ effekterne stadig var stærkt divergerende (18 overfor 13/2 Million Kr.), anlagde »A/S De kjøbenhavnske Sporveje i Likvidation« Sag mod Kommunen til Betaling af 18 Mill. Kr. Den 21. Februar 1 916 faldt Hof- og Stadsretsdommen, hvorved Sagen endelig afgjordes; Overtagelses­ summen fastsattes til Kr. 15.269.464,69, idet Sagens Omkostninger efter Omstændighederne vilde kunne hæves. Ved Dommens Afsigelse havde Kommunen å Conto erlagt 12.700.000 Kr., saaledes at der altsaa var at betale et Rest­ beløb paa godt 2/2 Mill. Kr. Til særlig Behandling udgik en Sag angaaende Spørgsmaalet om, hvem der efter Sporvejenes Overgang til Kommunen skulde udrede de lø­ bende Pensioner til tidligere Funktionærer og Funktionærenker. Det drejede sig om ca. 100 Pensionister og et samlet Pensionsbeløb paa ca. 80.000 Kr. aarlig, som det efter Magistratens Paastand — baade under Hensyn til Forholdets Natur og Bestemmelserne i Sporvejsoverenskom­ stens § 17 in fine og § 33 om den samlede Magi­ strats Afgørelsesret — vedblivende maatte være Selskabets Sag at udrede, medens der fra dettes Side hævdedes, at dets Forpligtelser kun gjaldt, saalænge det var Driftsherre, og ogsaa paa dette Punkt maatte være bragt til Ophør, saa snart Kommunen havde overtaget Sporvejene. Ret­ tens Afgørelse blev en Sejr for Kommunens Standpunkt; Landsover- samt Hof- og Stadsret­ tens Dom af 20. Januar 1 91 3 kendte »A/S De kjøbenhavnske Sporveje i Likvidation« pligtigt til ogsaa efter 1. August 1 91 1 at afholde de paa­ gældende Pensionsudgifter, og efter Appel stad-

fæstedes Dommen ved Højesteretsdom af 16. Oktober 1914, idet Processens Omkostninger blev at betale af Sporvejsselskabet i Likvidation. Ifølge Kommunalbestyrelsens Vedtagelse af 19. Juni 1 91 1 skulde Driften af Sporvejene fore­ løbig til det kommunale Finansaars Udløb fore- gaa »efter de samme Principer og under samme Vilkaar, som har været gældende under Aktie­ selskabets Styrelse med de Ændringer, der føl­ ger af, at Sporvejene fremtidig bliver en selv­ stændig kommunal Institution«, ligesom A dm i­ nistrationen i alt væsentligt skulde bibeholdes med den Undtagelse, at Ledelsen fremtidig vare­ toges af kun een Direktør. Den designerede Spor­ vejsdirektør, K a i Nørregaard, overgik til Kom­ munen sammen med hele Selskabets ca. 2000 Mand store Personale, om hvis Placering inden for de kommunale Rammer der med Assistance af Direktoratet for Stadens Bogholderi og Re­ vision var udarbejdet Detailbestemmelser i et »Forslag A« for det fast ansatte, 138 Personer omfattende overordnede Personale, og i et »Forslag B« for det fast ansatte, 1456 Per­ soner omfattende underordnede Personale. Ho­ vedprincippet ved Ordningen var, at Tjeneste­ tid under Selskabet skulde regnes anciennitets­ givende som kommunal, og at ingen maatte lide Tab med Hensyn til Løn og Pension. I Virke­ ligheden betød Overgangen til Kommunen for Størsteparten af Personalet en Lønforbedring, der saaledes for det 1378 Mand omfattende kø­ rende (og dermed ligestillede) Personale, ved Placering i 3. budgetmæssige Lønklasse, udgjorde et Tilæg paa ialt ca. 300.000 Kr. aarlig. For den 3die Gruppe, det løst ansatte Perso­ nale paa ca. 400 Personer, blev der, efter at Overenskomster vedrørende Løn- og Arbejdsfor­ hold var sluttet med de paagældende Arbejder­ organisationer i Juli 1912, truffet en nærmere Ordning ved »Bestemmelser angaaende Modifi­ kation af Kommunens almindelige Regler om Løn under Sygdom, Pension m. v .« ; Principet var her tilsvarende, idet »Modifikation« i første Række betød, at Arbejdstid under Selskabet skulde regnes lige med kommunal Arbejdstid.

41