292631189

10

N. F. LARSEN & SØNNER

nemmelse af, at han burde være taknemmelig, men det forhindrede ikke, at han ogsaa tænkte paa den praktiske Side af Sagen, og i Pres­ sen diskuterede man, hvorfra Pengene skulde komme til Opførelsen af det Museum, der skulde huse Skattene. Den 10. April bringer Berlingskc Tidende Budskabet om Thorvaldsens forestaaende Hjemkomst: „Vi ile med at meddele vore Læsere den højst glædelige, med Fredagsposten hertil indkomne, sikre Efterretning, at vor hæderkronede Landsmand, Hr. Etatsraad Thorvaldsen , afrejser i denne Maaned . . . fra Rom til Mtinchen og derfra hertil41. løvrigt er Tiderne hyggelige og rolige. Ganske vist er der lidt Borgerkrig i Spanien, men det laa jo dengang saa langt borte. Den 14. April i dette Herrens Aar forlod den unge, nys udlærte Hand­ skemagersvend Niels Frederik Larsen sin Fødeby København for at gaa „paa Valsen4. Med let Ransel og ditto Pengepung, men glad i Sind, gik han ombord i den lille Paketbaad, der løb i Rutefart til Kiel. Et nyt og spændende Afsnit af hans Liv skulde nu begynde. — Han var fra et fattigt Hjem og var kun 10 Aar gammel, da Faderen døde, og fire Aar senere døde ogsaa Moderen. Den lille Niels Frederik var kommet ind paa Opfostringshuset, og saa snart han var konfirmeret, blev han anbragt i Hjemmet hos en Handskemager i Studiestræde for at lære Faget. Skønt Læretiden var syv Aar, var det saa som saa med det, han fik lært, for det meste af Tiden gik med at løbe Byærinder og hjælpe til med lidt af hvert. Venlig Omgang mødte han ikke meget af. Hans „Madam4 var baade gerrig og streng, men trods de ublide Kaar var Drengen i Reglen i saa godt Humør, at Madammen forundret maatte spørge, hvad han dog havde at være glad for. Man gætter næppe forkert, naar man tænker sig, at den unge Mand, som han sad der paa det lille Dampskib paa Vej mod Eventyret, har følt sig jublende fri som Fuglen i Luften. Med et Smil kunde han nu tænke tilbage paa sin strenge Læretid og huske, hvordan han i lange

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online