292631189

17

HAN OSK KR I 100 AA R

af Læder. Alt efter deres Speciale havde Haandværkerne forskel­ lige Betegnelser som Remmesnidere, Pungemagere, Taskemagere og Peltsnere. I gamle Dage udførtes Handskefabrikationen altid af Smaainestre, der som Regel kun havde en Svend og en Læredreng til Hjælp. Til Gen­ gæld arbejdede man praktisk talt Døgnet rundt, om Dagen med Bered- ningen af Skindene og om Aftenen med Syningen. Nu om Stunder foretages saa at sige al Handskesyning af Kvinder, og Kvinderne har sikkert ogsaa i tidligere Tider hjulpet til ved Syningen, men der er næppe Tvivl om, at den finere Syning blev udført af faglærte Hand­ skemagersvende. Det er rent ud forbløffende at se, hvilke Kunstvær­ ker, disse gamle Haandværkere har kunnet præstere. Der er endnu bevaret gamle Handsker, Seler og andet Handskemagerarbejde, som er smykket med saa kunstfærdige Stikninger og Kantninger, at man har svært ved at forstaa, at det overhovedet har kunnet lade sig ud­ føre uden et eneste af vore moderne tekniske Hjælpemidler. Det er altsammen møjsommeligt syet i Haanden Sting for Sting og i søvnig Belysning. Man arbejdede jo kun ved et blafrende Tællelys eller en osende Tranlampe med den saakaldte „Galge“ foran — en Glaskugle fyldt med Vand, hvis Opgave det var at samle Lyset paa Arbejdet. Taalmodigt har de siddet, disse gamle Handskemagere og styret Naal og Traad med Hænder, som Garverarbejdet oven i Købet havde gjort sprukne og ophovnede. I 1684 blev Handskemagerne udskilt i et særligt Laug, og ikke længe derefter begyndte en gylden Tid for dansk Handskeproduktion. Gen­ nem næsten hele det 18. Aarhundrede udførtes danske Handsker til store Dele af Europa, og denne Udførsel kom til at spille en betydelig økonomisk Rolle for flere af vore Provinsbyer. Eksporthandskerne var alle af en ganske bestemt Art, og de blev allesammen kaldt „Randers- handsker“ , fordi Randers var det første Sted, de blev fremstillet. De