292631189

22

N. F. LARSEN & SØNNER

Lige fra Begyndelsen interesserede N. F. Larsen sig levende for alt, hvad der angik hans Fag, og han havde altid Lyst til at eksperimen­ tere med nye Ideer vedrørende Fabrikationen. Det var karakteristisk for ham, at han aldrig gjorde nogen Hemmelighed af saadanne For­ søg. Tværtimod fortalte han altid aabent sine Kolleger om sine Resul­ tater og Erfaringer. Aar for Aar gik N. F. Larsens Forretning frem, og i 1863 foretog han en Nyindretning, der skulde faa den største Betydning, ikke blot for hans egen Virksomhed, men for hele den københavnske Handskeindu­ stri. Det begyndte med, at Larsen i 1861 sendte sin ældste Søn, unge syttenaarige Martiniu s, til Paris, for at han kunde uddanne sig i Faget, og gav ham Besked om at være vaagen og have Øjnene med sig efter eventuelle nye Opfindelser og Forbedringer. Den unge Mand fulgte interesseret den faderlige Henstilling og blev derved opmærksom paa de mange Fordele, man kunde opnaa ved Hjælp af en Handske-Ud­ hugningsmaskine. Med en saadan Maskine kan man ved Indsætning af forskellige Knive udhugge Handsker i alle tænkelige Størrelser. Sønnen skrev derom til Faderen, som straks var lydhør, og efter en omfattende Korrespondance blev der bestilt en Udhugningsmaskine til Larsens Forretning. Den blev fremstillet i Paris og kom til Køben­ havn i 1863. Nu, i Teknikkens Tidsalder, lyder det mærkeligt, at en enkelt saadan Maskine kunde komme til spille nogen særlig Rolle for andre end den Virksomhed, der havde anskaffet den, men dengang var det anderle­ des. Maskinen var en Sensation, den greb dybt ind i hele Produktio­ nen og havde en meget væsentlig Andel i det betydelige Opsving, der fulgte. Men Pionerens Vej er stenet. Maskinen blev ingenlunde mod­ taget med Kyshaand i København, hverken af de andre Handskemager­ mestre eller af Svendene. De sidste frygtede, at Maskinen skulde tage Arbejde fra dem, og de blev derfor enige om at knytte Næverne og pure