HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

14 HARALD JØRGENSEN nede en anden fremtrædende embedsmand hofslagteren til betaling af 1273 rdl. i henhold til et udstedt gældsbrev. Det var denne gang selveste oversekretæren i Danske kancelli Erik Krag, der havde fået penge i klemme hos hofslagteren. Også andre store kreditorer meldte sig. Således dømtes han i 1667 til at betale Mette, enke efter Johan Grimberg, 2300 rdl. og Anders Goutzow 1100 rdl. Året efter fik Erik Lauritzen dom over hofslagteren, der skyldte ham 550 rdl., og i 1669 henvendte Margrethe, enke efter Lyder Stifken, sig til hofretten for at få et lån til hofslagteren på 3.700 rdl. tilbagebetalt. Her er kun nævnt de store kreditorer. Der fandtes også adskillige mindre, der havde været letsindige nok til at låne hofslagteren penge. Også som konsumtionsforvalter var det nødvendigt at drage hof­ slagteren til ansvar ved rettens hjælp. Hans underordnede betjente havde lønning til gode, og selv de kommunale myndigheder på Chri­ stianshavn måtte gå til retten for at få Niels Olsen til at rykke ud med henved to års skyldige, men ikke betalte afgifter. En endnu alvorligere sag var det, da man i 1667 faktisk dømte Niels Olsen for ikke at have anvendt de normerede trykte stempelberigtigede akcisesedler, hvorved han havde unddraget staten betydelige beløb. Retten statuerede, at han havde handlet i strid med bestemmelserne, men iøvrigt syntes denne forseelse ikke at have haft konsekvenser for den anklagede. Til de mere kuriøse sager i forbindelse med Niels Olsen hører også, at man måtte søge rettens bistand til at indkræve den del af konsumtions­ afgifterne, som skulle betale pension til den kgl. jordemoder. Disse kvartalsvise udbetalinger søgte den vidtløftige Niels Olsen ligeledes at sno sig fra, sandsynligvis fordi kassen til stadighed var tom. A f kendte personer fra datiden, som figurerer i hofrettens protokol skal nævnes følgende. I 1667 indstævnede generaladmiral Cort Adeler den kendte københavnske købmand Jonas Jensen Trellund til at møde i hofretten, da han ikke havde betalt et lån på 4.990 rdl. i henhold til et gældsbrev af 22. sept. 1666.5 Trellund havde en årrække admini­ streret en række handelsprivilegier på Island. Desuden havde han igangsat visse fabrikationer og også oprettet et skibsbyggeri på Chri­ stianshavn. Han regnedes for en meget velhavende mand, men i det lange løb kunne han ikke klare sine forpligtelser, og i 1669 gik han fallit og måtte flygte fra København. Cort Adelers retssag mod Trellund viser, at det allerede var galt fat med Trellunds økonomiske