HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

7 6 M. VESTERDAL en sol omgivet af 6 stjerner, et kors af stjerner der ender som en bril­ lant sol, 3 raketter, en ildskærm der ender med eksplosion af frøer, et hjul garneret med illuminationslys, der ender i forbindelse med slut­ ningsscene i stråleild, bombardement af raketter, pot å feu og raket- girandol. Straks efter fyrværkeriets slutning gaves sidste forestilling på teateret: Harlekin kok eller Pjerrot som opdager fruentimmemes træskhed, komisk pantomime i én akt. Pjerrot med sin hvide kofte med de store knapper, sin lange frem- og tilbagevendende, trekantede hat og sin store voksnæse, er en yderst pudsig fætter, der ved sine løjer ret kan bringe lungerne til at ryste. Jeg har hørt tale om den fyr, nu fik jeg ham at se, og jeg lo, så jeg nær havde ondt deraf. Efter at vi havde set Tivoli og hørt og nogenlunde benyttet, hvad der var muligt, gik vi og nåede Garvergården kl. i i / 2. . . . Det er en mat beskrivelse, jeg har givet af dagen. . . . V i mente, at gårsdagen var så mærkelig, at vi ikke ville få sådan en dag mere, men denne er næsten lige så mærke­ lig, ja i flere henseender endnu mere. Den kære Thurah har visselig også en stor del i, at det falder så heldigt, thi han sparer på ingen optænkelig måde på vejledning, bestemmer vore ture, er vor stadige vejviser og giver uafladelig beskrivelse og forklaring over, hvad mær­ keligt vi træffer på. . . . A f andre bekendte store mænd har jeg idag set professor Høyen, Westengaards35 svoger, og dr. Bloch-Suhr, præst ved Frelsers kirke, udgiver af bladet »Søndag Morgen«.36 2g.g: »Om morgenen begyndte Hans Kam og jeg vor ronde med at gå til Vesterport, hvor vi gik op på Volden, som vi fulgte til venstre, hvor vi var lige over for Tivoli, om efter Langebro, og kom da forbi det tit omtalte, ulovligt byggede, Gardens Ridehus, som general Han­ sen knækkede sin hals på.37 V i passerede derpå den 220 alen lange Langebro og kom til Christianshavn, der egentlig ligger på Amager og er anlagt af Christian den Fjerde. Iblandt de gader, vi passerede, kan jeg erindre Overgaden oven Vandet. V i ville om til Diderik, som vi endelig fandt om til, og spiste der frokost i hans kvase: Anne Marie. . . . V i gik så over slotspladsen til Kongens Nytorv til Thurah, der lige var kommet fra skole. Han er nemlig timelærer i et privat institut, frøken Zahles.38 Jeg foreslog at benytte det gode vejr til at bestige Frelsers Tårn, som Thurah og Hans Kam straks var enige i, og i en fart var vi af sted. For hurtigere at komme over til Christianshavn, lod vi os fra Kvæsthusgaden for 4 sk., færge over i en båd, og snart var vi

Made with