HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

RUNDTUR I KØBENHAVN 77 hos graveren, som veltilfreds med at kunne tjene en daler, øjeblikkelig var på støvlerne, vel beredt til at kunne føre os på tårnet. Først var vi inde i kirken, hvilken vi endnu nøjere beså. Det glædede os meget, thi det er en såre dejlig kirke, ja den skal egentlig af kendere være regnet for den smukkeste i København. . . . Kun vil jeg anføre, at der i den findes en såre mærkelig og dejlig døbefont af alabast, som skal være skænket af grevinde Vieregg,39 som tillige med hendes et år gamle søn ligger begravet der. Hun var en af Frederik den Fjerdes mange friller. Så besteg vi da tårnet, og efter at have trådt 242 trin, kommet igennem tårnvægterens bolig og forbi de store klokker, kom vi ud på snegle­ gangen, der tæller ikke mindre end 393 trin. Med raske skridt steg vi opad, og i få øjeblikke var vi ved jordkuglen, hvor trinene ender. Her gjorde vi holdt. V i var 130^/2 alen i vejret og stod på den højeste byg­ ning i hele Danmark. Som forhen anført er den opført af Laurits de Thurah,40 og det blev endnu mærkeligere derved at den er opført af [en] ahne [til den] Thurah, der gjorde Hans Kam og mig selskab. . . . V i nød en udsigt til alle sider, så mageløs storartet, at det overgår al beskrivelse. København med broerne og alle dens bygninger lå under os. Kun Petri Tårn ville ikke rigtig give buk. Det dejlige Øresund lå foran os mod Skånes kyster, en utallig mængde sejlere bedækkede dets overflade, alle med hvide sejl oppe, der i middagssolens glans lignede hvide blomster på en eng. Havet var roligt, og alt så så fredeligt ud. Jeg tænkte på, hvilken færdsel og hvilken mængde snekker er dog ikke her blevet gyngede, det ene århundrede efter det andet, og jeg tænkte på de mange slag her er slået, især de to sidste i dette århundredes morgen, hvoraf det første i Kongedybet, skærtorsdag 180 1, var glim­ rende og Saga har ristet det som en af vore største heltebedrifter, og den sidste 1807 var ydmygende, idet den endte med vor stolte flådes bortførelse. 1801 faldt Thurahs bedstefader. . . . Vi så så meget, at det nær havde gået i ét for os: Den store stad med alle sine bygninger, sine kirker, slotte. Sundet med sine skibe. Skåne, Møn, Stevns Klint, Køge Bugt, Amager, Roskilde, Frederiksberg, hele den skønne omegn mod nord. Alt dette stod vi og betragtede så nøje, som det var mu­ ligt. . . . V i ridsede, som alle de andre tårnbestigere, vore navne i spi­ rets sider, gik så ned igen, hviskende til hinanden: »Nu har vi aldrig set magen«. Fra Christianshavn lod vi os atter færge tilbage til Kvæst­ husbroen, hvorpå vi gik til Nørreport og fulgte så volden om efter

Made with