LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

90

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

Foranlediget herved udarbejdede daværende Justitsraad

F o g paa Stats­

minister Opfordring en Plan til en ny Statstontine i Begyndelsen af Aaret 1819. I de Bemærkninger, hvormed Planen indledes, udtales, at det da­ værende Tidspunkt paa Grund af Rigsbankens Overgang til Nationalbank1) vilde være særlig heldigt til Udførelsen af Planen, om hvis Ønskelighed for Publi­ kum talrige indløbne Forespørgsler vidnede. Paa Grund af Sedlernes opadgaaende Kurs, der lod formode, at de snart kunde naa pari med Sølv, var det nemlig meget almindeligt, at Folk ej kunde bestemme sig til at gjøre Udlaan i deres Sedler paa Sølv efter Kvartals­ kursen, men hellere havde ladet Pengene ligge hen eller indkjøbt Statspapirer, hvis høje Kurs vel for en Del skrev sig herfra. Oprettedes nu en fordelagtig Tontine, vilde Privatfolk se deres Fordel ved at indtræde deri, og Statskassen kunde for de indkomne Summer indfri saa stor en Sum af Statsgjælden, at den aarlige Rente næsten vilde beløbe sig til 6 % , der da kunde ydes Inter­ essenterne, saa at Tontinen blev endnu fordelagtigere for disse end Tontinen af 1800, hvor der kun gaves 5,,,%. Planen gik ud paa, at der skulde tegnes 10000 Portioner å 100 Rdl., foruden 1 Rdl. pr. Portion til Administrationen. Indskudet kunde ske i Sedler, medens Renten udbetaltes i rede Sølv. De i Tontinerne af indførte Associations-Portioner kunde ikke tegnes, da Erfaringen havde vist, at der derved opstod Ulighed i Livrenterne for Interessenter i samme Klasse. Institutet skulde deles i 6 Klasser efter 10 Aars Aldersforskjel, og i Livrenter gaves der fra 5 til 1 0%, voxende ved Dødsfald indenfor Klassen. Der kunde tegnes halve Portioner, og Indskudet fordeles paa 3 Afdrag, der alle skulde være afgjorte inden Udgangen af 1819. — Den samlede Indskudskapital af 1 Million Rigsdaler skulde tilfalde Staten, der saaledes fik et Statslaan til 6%. Endelig opkastedes i Forslaget det Spørgsmaal, om den almindelige Forsørgelses Anstalt paany burde organiseres, saaledes at den modtog Ind­ skudene og svarede Livrenterne for den nye Tontine; men dette fraraadedes dog, da Anstalten » maa formodes som alt længe bestaaende Indretning at have tabt Nyhedens interesse og derfor hverken at ville faa stort Tilløb eller, som Følge deraf, kunne tilbyde de Indskydende tilstrækkelige Fordeele, da Udsigten til højere Livrenter er større, jo flere interessenterne ere. « Det formentes derfor, at et særskilt Institut burde vælges, dog at dette for at undgaa altfor dyr Admini­ stration kunde henlægges direkte under Statsgjældsdirektionen. M ø s t i n g s 1792 og 1800

9 Jfr. kgl. aabent Brev af 6 April 1818.