LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

g g

STATSGARANTEREDE FO RSØRGELSES-ANSTALTER FØR 184 2

i Pengevæsenet, men skyldtes dels de uforholdsmæssige Administrations-Om­ kostninger i de senere Aar i Forhold til Indskudene, dels især, at Indskuds- tarifen ej var stræng nok, bl. a. fordi der ikke var taget Hensyn sionerne udbetaltes halvaarsvis, og den anvendte Mortalitetsliste ej var ganske passende til Institutets Natur. Ved Pengevæsenets Forandring led Institutet noget Tab ved, at det ifølge kgl. Resolution paalagdes det, at Livrenter og Pensioner for Indskud, indbetalte i Hertugdømmerne, skulde udredes med et Tillæg af 60% efter den nye Møntfod, samt ved, at de kgl. Obligationer, hvori dets Fonds vare anbragte, i Indult-Aarene gav en ringere Rente. I var Anstalten indgaaet under Statsgjældsdirektionen, som siden da havde ud­ redet dens Forpligtelser. Men opstillede man for Tiden efter skab for Anstalten, saaledes som det vilde være kommet til at se ud, dersom den ikke havde haft de nysnævnte Tab, vilde det vise, at Formuen vilde være fortæret i 1836, og at Statskassen derefter i Aarene indtil 1840 vilde have haft at tilskyde 11 å 12 00 0 Rdl. aarlig. Derefter vilde den under samme Forudsætning faa at tilskyde, hvad der behøvedes til Udredelse af aktuelle Pensioner paa tilsammen 10 502 Rdl. aarlig og eventuelle paa tilsammen 1 450 Rdl. aarlig. Desuden skyldte Institutet en Kapitalgjæld paa 1 725 Rdl. Heraf kunde det ses, at Forsørgelses Anstalten var » baseret paa en Mortalitetsliste, der ikke svarer til den nyere Tids Erfaringer «, og »saa ønskelig nu end en ny Forsørgelses-Anstalt kande være, efterat den ældre saaledes er ophørt«, ansaas det derfor utilraadeligt atter at sætte Anstalten i Virksomhed selv med Modifikationer. Samtidig med, at Komiteen i Betragtning af, at der var virkelig Trang til en Forsørgelses-Anstalt, søgte at udfinde et sikrere Fundament for en saadan, havde den tillige det Hverv at undersøge, hvorvidt en Livsforsikrings- Anstalt lod sig forbinde dermed. Ved Afgjørelsen af dette Spørgsmaal be­ nyttedes de Erfaringer, der vare indsamlede i Instituter af lignende Art i Ud­ landet, særlig England og Tyskland. Disse Anstalter, der foruden Livsfor­ sikring som oftest ogsaa omfattede andre Arter af Forsikringer, vare næsten alle private, grundede paa gjensidig Garanti eller paa Sammenskud af Aktier, og adskillige engelske Selskaber havde bestaaet i lang Tid og samlet store Kapitaler. s Der formentes saaledes i selve Organisationen intet at være til Hinder for, at ogsaa her i Landet en Forsørgelses-Anstalt kunde forenes med et Livs­ forsikringsinstitut, og at Interessen vel her ogsaa var stor nok til, at en saadan forenet Anstalt kunde bestaa som et privat Selskab. til, at Pen­ 1 81 6 1813 et Regn­