LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

TREDJE AFSN IT: I 8 I 2 — I 842

I 0 ^

LIVSFORSIKRINGS-ANSTALTEN, der af Komiteen formentes at burde ordnes som et privat Institut, foresloges baseret i Hovedsagen paa Gjensidighed og statutmæssig Ret til Bonus. Planudkastet gik nemlig ud paa, at Op­ fyldelsen af samtlige de indgaaede Forpligtelser skulde garanteres af de paa Livstid forsikrede Personer, mod at disse til Gjengjæld skulde have den Fordel, der maatte udkomme. Betænkningen udtaler herom nærmere, at Erfaringen, særlig ved Equitable Society «, har vist, at saadanne Selskaber yde tilstrækkelig Sikkerhed, hvorhos de ere de billigste, da hele Fordelen, med Undtagelse af et, for hver enkelt, lille Bidrag til Administrationen, igjen tilfalder Interessenterne, der saaledes alene komme til at betale, hvad der netop efter deres Alder maa fordres. Paa den anden Side maa Interessenterne (o: de paa Livstid Forsikrede) have den Forpligtelse at gjøre yderligere Bidrag, hvis dette skulde være nød­ vendigt. Men for at forebygge saadanne Tilskud og til Dækning af Administra­ tions-Omkostningerne lagdes 3 7 2 % Rentefod til Grund, skjønt Kapitalerne kunde ventes at give en højere Rente, hvorhos Nettotariferne forøgedes med 25%- Det bestemtes derhos, at det rene Overskud for de første 5 Aar skulde forblive hos Anstalten som Reservefond, medens derefter aarlig en Femtedel af det for de senest forløbne 5 Aar opsamlede rene Overskud skulde fordeles som Dividende. For tillige at opnaa Sikkerhed mod den Risiko, der kunde flyde af de forsikrede Summers Forskjellighed, var Maximum foreløbig sat til 5000 Rdl., Minimum til 100 RdL, og Personer under 10 og over 7 0 Aar udelukkede. Angaaende Indtrædelsen, Aldersberegningen og Helbredsattesterne var en lignende Ordning foreslaaet som i Livrente-Anstalten; kun ansaa Komiteen det her for rettest, at ogsaa Udlændinge kunde optages, idet saavel Risikoen som Administrationsomkostningerne formindskedes., jo flere Deltagere der indtraadte. Men da Forudsætningen maatte være, at Mortalitetsforholdene i Vedkommendes Hjemland ej i væsentlig Grad afveg fra vore, og en skarp geografisk Grænse næppe lod sig drage, burde Afgjørelsen i hvert enkelt Tilfælde være overladt Anstaltens Bestyrelse. Skjønt Hovedøjemedet maa være Tegning af livsvarige Livsforsikringer, vil dog ogsaa korte Forsikringer kunne erholdes, hvortil spores ikke ringe Trang. Men for at begunstige de livsvarige Forsikringer, som Anstalten helst maa ønske, og da det vilde blive vidtløftigt at udfinde, hvilken Andel de korte Forsikringer skulde tage i den samlede Anstalts eventuelle, udenfor Bereg­ ningerne liggende Risiko, er det i Planen bestemt, at disse Forsikringer ikke

»The