LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

j 0 6

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 18 4 2

Generalforsamlingen, samt androg om, at de første Udgifter til Planer og Protokoller m. m. maatte afholdes af Finantserne. Sluttelig gjøres der i Betænkningen nogle Bemærkninger om den i sin Tid i » Dagen « indrykked,e Artikel, hvorom Kongen havde æsket Ytringer. Forsaavidt der deri androges om, at en Plan til en Forsørgelses- Anstalt maatte foranlediges udarbejdet, vil dette Ønske være opfyldt, naar en Forsørgelses-Anstalt som den af Komiteen foreslaaede maatte komme igang. Men forsaavidt der i Artiklen var ment, at Ca r o l i n e - S t i f t e l s e ns burde anvendes som Grundfond for en saadan Anstalt, saa vilde dette ej kunne lade sig gjøre, da Indbydelsen, hvorefter hine Midler i sin Tid skjænkedes af Forskjellige, havde til Øjemed at forsørge ugifte Fruentimmere i en egen Stiftelse. Og selv om samtlige Bidragsydere til denne Stiftelse — hvad vel næppe var muligt — gav deres Minde til den forandrede Anvendelse, » vilde disse Midler dog ikke kunne benyttes som Grundfond fo r en Anstalt, som den a f os foreslaaede, der skulde have Forsørgelse i Almindelighed, ikke blot ugifte Fruentimmers, til Formaal .« En anden Sag var det, om Bidragsyderne for­ andrede den oprindelige Bestemmelse, og efterat den her projekterede Anstalt var oprettet, i denne indkjøbte Forsørgelser for bestemte, navngivne ugifte Kvinder; men de indskudte Summer vilde da ej kunne holdes afsondrede som et særligt Fond. Komiteen skjønner derfor ikke, » hvorledes der fra det Offent­ liges Side kan træffes nogen videre Foranstaltning i denne Henseende .« — I Betænkningen var Spørgsmaalet om Livrente-Anstaltens Bestyrelse med Vilje holdt ude, dels fordi man i Komiteen ikke var naaet til Enighed herom, dels fordi dette Spørgsmaal syntes at være Komiteen som saadan uvedkommende. I en Skrivelse af samme Dato meddelte da F o g og H o l m nogle Bemærkninger om denne Sag, hvortil de saameget mere følte sig for­ pligtede, fordi de i Komiteen havde repræsenteret Finantserne, hvem Ord­ ningen i særlig Grad maatte interessere, hvis Statsgarantien blev bevilget. Det naturligste kunde, efter deres Mening, ved første Øjekast synes at være, at Bestyrelsen henlagdes under en Autoritet, der enten havde med be­ slægtede Anliggender at gjøre, eller som bedst og lettest kunde vaage over Anstaltens pekuniære Interesser, og der kunde saaledes være Tale om Enke­ kassen, den almindelige Pensionskasse og Statsgjælds-Direktionen. For at vælge den første1) talte ganske vist, at den almindelige For­ sørgelses Anstalt havde Enkekassens Direktion til Overdirektion, og at Enke- J) Hvad Planen af 18jo, som omtalt, havde foreslaaet. M o l t k e s Midler