LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

1 1 8

den resterende Indskudsgjæld, uanvendelig ved den almindelige Enkekasse. Endelig maatte det anføres, at selv ved den gjældende Indskudsmaade kunde » omtrent det samme « opnaas som tilsigtet ved Forandringen, idet Forsørgeren kunde benytte sine aarlige Afdrags- og Rentebetalinger hver Gang som Kapital­ indskud til Erhvervelse af Enkepension og saaledes efterhaanden faa Pensionen op til det Beløb, han vilde sikre1). Selv om altsaa en borgerlig Enkekasse som den- foreslaaede blev oprettet, vilde den dog ikke frembyde væsentlig større Fordele end den almindelige Enkekasse, »og den turde maaskee allermindst være fornøden paa en Tid som den nærværende, der lader forvente en Indretning som den paatænkte almindelige Forsørgelses-Anstalt, i hvilken slige Forsikkringer kunne erhverves ved aarlige P ræ m ie r , uden at nogen Sikkerhed fo r disses Be­ taling fordres .« Hvad angik Enkekassens Tarif, antog Direktionen, at Underbalancen udelukkende havde sin Grund i de ved de fluktuerende Pengeforhold lidte Tab og ikke kunde tilskrives Tarifen, som vedblivende maatte anses for fyl- destgjørende. Og til Støtte herfor anførtes den ovenfor berørte Beregning over, hvad Kassens Pensionsfond vilde have udgjort den 31 Marts 1836, hvis intet Tab var lidt, samt en lignende for Bifonden eller Administrationsfonden, hvorved vilde fremkomme et Overskud af c. 1 800000 Rdl. Komiteen afgav derefter sin Betænkning til Kancelliet under 7 Oktober s. A. Forsaavidt Spørgsmaalet angaar Forandringer i Enkekassens P'undats, vil den »blot meddele «, hvad Kassens Direktion derom har ytret, og hen­ holder sig dertil. Hvad derimod Sagens anden Del, nemlig om det kunde anses hensigtsmæssigt at oprette en Enkekasse efter den udkastede Plan, maatte Komiteen stille sig fraraadende, saavel fordi Tarifen vistnok vilde blive for lav - - Komiteen henviste i denne Henseende til de stedfundne Forhand­ linger om de paatænkte nye Livrente- og Livforsikrings-Anstalter og de deri indeholdte Overvejelser om Valg af Mortalitetstavler og Rentefod — som og fordi Øjemedet vilde kunne fyldestgjøres gjennem Statens egen Livrenteanstalt, naar denne traadte i Virksomhed. Paa en i Overensstemmelse hermed nedlagt Forestilling resolverede Kongen den 2 Marts 1841, at den indhentede Betænkning fra Komiteen skulde tilstilles Andragerne, hvem det tillodes at indkomme med nye Forslag til en i Virkeligheden en temmelig upraktisk Anvisning. Thi den vilde medføre baade, at Enken herefter vilde være meget ringere stillet, hvis Forsørgeren døde tidligt, og at Forsørgeren maaske slet ikke, selv om han levede og havde Pengene til de fortsatte Indskud, vilde kunne faa Lov til at betale dem, da der hver Gang maatte fordres Helbredsattest for ham. ») Dette var dog