LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

j 2 J

TR ED JE AFSNIT: I 8 1 2 — 1 842

hvor Hustruen er ældre, angiver Erfaringstabellen lavere Priser i de yngre Aar og højere i de ældre, og navnlig finde Overgangene i Reglen Sted ved Mandens 35te og 40de Aar. Forskjellen stiger med Alderen og opnaar ved Aldersforskellen 10 Aar, Manden ældst, endog en Størrelse af skudet, naar Manden er nær 60 Aar. Herefter har Indskudstarifen været til­ strækkelig eller endog mere end tilstrækkelig for de Indskud, der have fundet Sted strax ved Indtrædelsen i Ægteskab, hvor Alderen sandsynligvis i Gjen- nemsnit har været under den anførte Grændse. Derimod synes Indskudene ved de senere Forhøjelser af Forsikringen at have været betalte for billigt. Gjennemsnitsvis fandtes Indtrædelsesaldrene ved første Indskud at have været 37 Aar for Manden og 30 for Hustruen, og herfor findes efter Erfaringerne Værdien af den eventuelle Enkepension paa 100 at være 406.3, medens den efter Indskudstarifen var 401.7, eller lidt over 1 % mindre. » være tabt ved Tariffen , endskjøndt dette Tab i nogle Aarrækker kan have været mindre eller endog være gaaet over til Gevinst, 1 andre derimod større .« Han er desuden tilbøjelig til at tro, at dette Tab har været størst i Begyndelsen af Kassens Virksomhed, hvor det altsaa har faaet mest Vægt. Med det nye Materiale foretoges en Statusopgjørelse, som den 31 Ja­ nuar 1848 viste et Underskud af 2 131 719 Rdl. paa en Kapitalformue af 5 1 84698 Rdl. En tilsvarende Beregning for Tidspunktet 31 Marts 1842 gav et Underskud af 1 528000 Rdl., altsaa, som J u r g e n s e n ogsaa havde ventet, noget mere end det da — uden de nye Dødelighedstavler for Mænd — fundne Beløb 1 444091 Rdl. Og for de tidligere Tidspunkter, til hvilke Status- opgjørelser havde været foretagne, fandtes nu, at Underbalancen i 1826 i Virkeligheden havde været omtrent 1 Million Rdl., medens den paa hin Tid af W l e u g e l og M e y e r opgjordes til 1 5 24 9 Rdl.; i 1813 800000 Rdl. 2 0 % af Ind- »I det Hele maa der altsaa,« siger J u r g e n s e n , vidt Kassens Pengetab eller den urigtige Tarif havde været Hovedaarsag til Insolventsen, blev ikke herved udredet. Men, som J u r g e n s e n mærker i en Indberetning til Finantsministeren af 13 April 1849, dette Spørgs- maal » vilde det vist nu kun være a f liden Interesse at undersøge nærmere .« Da Kassen ikke fik flere Indskud, maatte den nu tære af sit Fond, og i 1865 var dette opbrugt. Der ydedes derefter af Statskassen det nødvendige Tilskud, som i Finantsaaret 1866 —67 udgjorde 417000 Rdl., men senere har været aftagende Aar for Aar, efterhaanden som Interessenterne uddø. Efter Beregningen rigtig be­ (i Modsætning til det af T e t e n s fundne Overskud 1 5 78 73 Rdl.); og endelig i 1797 3 å 4000 Rdl. (imod Overskud 9 7 8 3 4 Rdl.). Spørgsmaalet om, hvor­