LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

DEN NUVÆ RENDE ANSTALT 1 8 4 2 — 18 9 2

indføre Tegning af opsatte Livrenter for Pigebørn mod et ringere Indskud end det almindelige under den Forudsætning, at de ikke vare gifte inden den Tid, da Livrenten skulde begynde '). Der manglede imidlertid et tilstrækkeligt Antal Erfaringer om, hvormange af et givet Antal Pigebørn af en vis Alder, der sandsynligvis vilde blive gifte inden den Tid, man kunde ansætte som Livrentens Begyndelsestidspunkt, og uagtet man fra de forskjellige Klostre erholdt en Del Oplysninger i saa Henseende, var det dog ikke Direktionen muligt at danne sig et efter Øjemedet tilstrækkelig paalideligt Skjøn om Sagen, hvorfor Planen blev opgivet. A f langt mere vidtrækkende Betydning var et af sigtende til at skaffe Personer af den arbejdende Klasse opsatte Livrenter mod Indskud i korte Terminer2). Meningen var, at Sparekasserne rundt om i Landet hver Maaned skulde modtage Indskud til i bestemt Tid opsatte Livrenter, og derefter hvert Aar indbetale de erlagte Maanedspræmier til Anstalten. Naar Hævning skulde begynde, udbetaltes der af Anstalten Beløbet for et helt Aar, der da af Sparekassen skulde udbetales i maanedlige Rater til Interessenterne. Den mindste Livrente, der kunde tegnes paa denne Maade, var sat til 12 Rdl., men en enkelt Person kunde paa sit Liv tegne indtil 25 Portioner, eller ialt 300 Rdl. aarlig. Paa denne Maade vilde Indskudene blive yderst smaa og overkommelige, selv for de mindst bemidlede. Saaledes kunde en Mand paa 30 Aar erhverve en Livrente paa 12 Rdl., der begynder ved hans 6ode Aar, ved i Mellemtiden at betale 15/3 i maanedlig Præmie. Tillige var Livrenten kombineret med en Slags Livsforsikring, idet den paa den første Maanedsdag efter Interessentens Død vilde blive udbetalt med det fulde Aarsbeløb, forudsat at Hævningen forinden var begyndt. Da imidlertid Sparekassen i Kjøbenhavn, til hvem Anstalten først havde henvendt sig, kun vilde indlade sig paa Sagen, naar hele Forretningsdetaillen blev besørget af Anstalten, saa at Forholdet i Virkeligheden kun blev det, at Sparekassen virkede som Agent ved at modtage og udbetale de maanedlige Ind- og Udbetalinger, blev Sagen lagt hen. Hertil bidrog ogsaa særligt, at de mathematikkyndige Direktører fandt Indførelse af Maanedspræmier ved en enkelt Art af Forsørgelser betænkelig paa Grund af de dermed forbundne forøgede Administrations-Omkostninger, og at det tillige ansaas for tvivlsomt, om der virkelig var Trang til en saadan Forsørgelsesart for den arbejdende Klasse, der hidtil aldeles ikke havde søgt Anstalten, i hvilken Henseende bl. a.

F o g udarbejdet Forslag,

>) Direktionens Skrivelse af to Januar 1844 til Finansministeren. 2) Direktionens Skrivelse af 29 Januar 1845 til Finantsministeren.